Kan man det?

Må jeg så stadig gerne (op)leve?

Det var egentlig ikke meningen at jeg sådan rigtigt ville gå ind og puste nyt liv i en lidt ældre debat. For debatter er ikke min stærke side, når det kommer til mine egne skriverier. Kort sagt fordi, at jeg har det lidt svært med at være dén der bliver snakket om. Krøb aller helst bare ned i et hul og blev dér, hvis jeg skulle agere efter hvad min grundlæggende følelse er.

Men jeg vidste godt, at da jeg i mit tidligere indlæg skrev, at jeg fik besøg af Schweizeren – og at jeg havde været så fræk at foreslå at vi tog ud og spiste en af de dage han var her. Valget faldt på Bäst, som rigtigt nok ikke er verdens billigste sted at spise. Og hvordan kan jeg være bekendt at spise dyrt, når jeg ikke rigtigt kan få det økonomiske til at hænge sammen?

Og kunne jeg overhovedet tillade mig at skrive om det på bloggen? Eller vise det på Instagram? Næppe. For nu har jeg jo over en længere periode haft det oppe at vende, at økonomien er stram – og at jeg langt fra får alle ender til at mødes hver måned.

Og ganske rigtigt, så tikkede denne her kommentar ind:

“Min kommentar vedrører mest din kommunikation – no offence, men har du tænkt lidt over, hvordan det virker på dine læsere, at du én dag ikke har råd til salt til ægget, og det næste spiser på en af byens bedre restauranter? Jeg mener dette omsorgsfuldt. Men måske endte det med, at din ekskæreste betalte? Jeg har nævnt dig for en veninde, der tilfældigvis er psykolog – bl.a. da du første gang bad om penge og få uger efter havde købt (ganske vist) genbrugsmøbler. But still. Det sender et meget uheldigt signal. For jeg undrede mig meget over din risikovillighed ift. kommunikation. Hun sagde på en god og mild måde, at det måske handler om manglende selvindsigt, manglende selverkendelse og så en snert af noget personlighedsforstyrrelse – at nogle mennesker løber nogle store risici, fordi de simpelthen tror, at de kan slippe af sted med det uden sociale sanktioner, uden at folk undrer sig over, hvordan de én uge taler om havregrød hele ugen og den næste vil invitere sig selv på Bæst, men finanserne rækker ikke til det. Jeg synes, at du bevæger dig på farlig grund ift. de signaler, du sender til dine læsere. Det er ikke comme il faut at vedblive at bede om penge, hver gang du rammer den 1. i måneden og pengekassen er gabende tom. Det ville være bedre, hvis du simpelthen tog betaling for hvert opslag.

Der er absolut intet galt med denne her kommentar. Faktisk er den i den virkelig saglige ende.

Kan godt lide, at den ikke langer ud efter mig som person – men mere mine handlinger. Og så sættes der naturligvis spørgsmålstegn ved disse handlinger. Men jeg bliver også nødt til at uddybe lidt nu, kan jeg mærke.

For intet er godt, uden at der også er noget der er skidt. Og omvendt. Mit nødråb på bloggen – som ikke har været nemt – det har også medfødt en ekstrem downside. En kronisk dårlig samvittighed fordi, at jeg har følt at skulle efterleve de ting jeg selv har hevet violinen frem og bedt om hjælp til. Downside har været – og er så sandelig stadig – at jeg har fået en følelse af, at jeg så ikke må ret meget. I frygt for at de løftede pegefingre kommer. Som det nævnes i kommentaren, så har jeg købt ikke bare ét – men TO nye genbrugsmøbler indenfor det sidste halve år. Jep, that is right! Jeg har købt to kommoder. Én til Alfreds og mit tøj – og én til alle de dimser man får sneget med sig ind i en lejlighed når man er knap 5 år. Jeg har også købt strømper og nye underhylere.

Vi bor på meget lidt plads, Alfred og jeg. Fordi vi netop deler lejligheden med nogen. Så det er yderst vigtigt, at alt ikke bare er kaos og flyder – men at alt har en plads. Et sted at lægge tøj i, og et sted hvor Alfred kan lægge sine ting, når legene er slut.

Og havde jeg dårlig samvittighed over at købe to ting der immervæk gør boligsituationen lidt mere tålelig? JA! For tænk nu, hvis folk tænkte dårligt om det. Ergo har jeg ikke fundet balancen i, hvornår det er okay at smide penge efter noget. Jeg havde også nogle måneder, hvor jeg synes det var rigtig ubehageligt at gå ud og købe ind. For hvad nu, hvis hende der stod bag mig ved kassen kiggede på mine køb og tænkte: Nååååååååå! Der er NOK nogen der kan, hva? Og det er endda helt basale indkøb, som alle gør sig. Og det er super dumt, for jeg tænker enormt meget over hvad jeg køber ind. At jeg køber det der skal bruges og ikke så meget mere.

Problemet her er, at jeg ikke længere føler at jeg kan dele ting på bloggen, uden frygt for at nogen råber op og shamer mig. Yes, det er nærmest slut-shaming-følelsen. At jeg er en økonomisk slut, der smider om mig med penge og dyre restaurantbesøg den ene uge, for så at tude og bede om hjælp den næste. Og jeg blamer ikke dem der tænker sådan.

Men jeg vil igen understrege, at mit liv på bloggen er en promille af mit liv ude i virkeligheden. Spørgsmålet går vist på, om jeg kan tillade mig at invitere mig selv på middag på en god restaurant. Faktum er, at det gjorde jeg. Og at jeg aldrig har haft behov for at dele hvordan fordelingen ligger ifht den vanvittige økonomiske forskel der er mellem ham og jeg. Det kommer simpelthen ikke andre ved. Jeg har også skulle høre mange gange, at det da var klart at jeg ikke havde nogen penge, når jeg rejste til Schweiz så ofte som jeg gjorde engang. Men ved I hvad? Hvem siger at jeg selv betalte hver gang? Og ville det så være en trøst at understrege, at det koster det samme at flyve til Zürich som det gør at besøge min mor i Jylland? For så er jeg ikke sikker på at kritikken havde haft helt den samme klang. Og hvad nu hvis jeg havde inviteret mig selv på middag oppe på Mozarts Grill? Havde det så været mere okay?

Vi er ikke ude i en sugar-dating situation her. Men det har altid været implicit at jeg rådede over væsentligt mindre end ham. Ergo har det aldrig været andet end naturligt, at det var ham der betalte de dyre oplevelser. Og mig der købte ind og betalte kaffen. Så shame on me, at jeg var ude og spise i tirsdags. Og shame on me, at vi også var en tur forbi Arken og se den nye Michael Kvium udstilling. Men det er sådan noget han godt kan lide at gøre når han er hjemme. Og så længe jeg sørger for at der er kaffe i huset og toiletpapir til at tørre røven med, så er han tilfreds. Han har aldrig nogensinde nævnt et ord om ulighed – eller nævnt at jeg udnytter ham for oplevelser der normalt ligger udenfor min rækkevidde. For faktum er, at han selv er en del af oplevelsen. Ergo er han ligeglad med hvem det er der svinger kortet. Og han er slet, slet ikke så luksus når alt kommer til alt. Bare se på vores sommerferie sidste år. Cykelferie på Samsø, hvor vi sked i skoven og huggede kartofler på markerne og levede af mad lavet på gasblus og drak os stive i papvin.

Så kan vi ikke lægge det emne ned? For jeg vil så gerne dele oplevelser med jer – både de gratis og dem der ikke er. Men jeg holder det ikke ud, hvis det betyder at jeg skal frygte at blive set som en der lider af personlighedforstyrrelser og manglende evne til at formidle hele mit liv ud. Bloggen er ikke hele mit liv. Men jeg kan så godt lide at dele noget af det med jer. Og ja, jeg søger jobs. Og JA jeg undersøger hvad der undersøges kan. Men jeg er ikke hverken klar eller villig til at dele alting lige nu.

Når det så er sagt, så er I velkomne til at dele jeres tanker i en kommentar. Både ifht til indlægget her, men også generelt. Jeg kan godt holde til det. Så længe det bare foregår på en ordentlig måde. Og nej, det er ikke mig der trækker ’sensitiv blogger’ kortet. Det er mig der siger ‘Trine ER sensitiv. Så be kind.

Og igen, al støtte er velkommen – og ganske frivillig. Læs mere HER. 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

46 kommentarer

  • Charlotte

    Hej Trine
    Jeg er en af dem som dette indlæg kommer fuldstændig bag på, ja jeg er faktisk chokeret over at du har modtaget den Mail. Den er muligvis ikke den værste du har fået – men hun beskylder dig for at have en personlighedsforstyrrelse og det er immervæk ret alvorligt, uanset hvor “pænt” det er skrevet! Jeg har støttet dig økonomisk da du rakte ud, jeg gjorde det gerne og ville gøre det igen – no strings! Du skal ikke stå til regnskab overfor andre end dig selv om hvad de penge er brugt til. Vi skal ikke give penge (eller gaver) hvis ikke modtageren selv må bestemme over det modtagne. Det er ikke mit længere ergo skal jeg blande mig udenom.
    Jeg syntes du er stærk og sej og jeg elskede at læse om dit besøg af schweizeren!
    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie B

    Jeg synes faktisk, den kommentar er SÅ over grænsen, og heldigvis er de fleste psykologer, jeg kender, da lidt mindre villige til rask væk at fjerndiagnosticere folk, de aldrig har mødt – og det er nok meget godt!

    Selvfølgelig må du have gode oplevelser, selvfølgelig må du have møbler og mad på bordet, og selvfølgelig burde det kunne ske uden dårlig samvittighed.

    Jeg er vild med dine skriverier, nyder at bidrage, når jeg kan, og kunne ikke drømme om at blande mig i, hvad du bruger pengene på. Lev endelig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Jeg synes, det var en grov mail og undrer mig ærligt talt over den psykolog, der giver sig af med at diagnosticere folk, hun ikke har mødt.
    Noget helt andet: har du ikke mulighed for at tjene mere på bloggen? Jeg mener, jeg ville som læser ikke brokke mig over mere spons, affiliate eller lignende. Synes tværtimod det ville være helt fair – og rart at kunne støtte dig af den vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Har aldrig givet dig en krone, for jeg har ikke så mange selv, har vist heller aldrig givet dig en kommentar, men det gør jeg så nu. Det må være så ubehagelig en situation at være i, men jeg synes du (også) med dette indlæg så fint beskriver, hvor mange nuancer livet har. Også selvom man er fattig. Eller rig. Eller personlighedsforstyrret. Venlig hilsen et andet menneske. Og psykolog. Og titusind andre ting på godt og ondt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amo

    Bare rolig. Jeg synes folk ligger alt for meget i det du skriver. Og du skriver endda, at du inviterede dig selv på mad. Der hvor jeg kommer fra betyder det “gratis”.

    Jeg tænker helt ærligt, at du burde gøre dig selv en tjeneste og droppe de sociale medier inkl blog for en lang stund. Det kan godt være, at du har det svært i livet pt, men med de pisk du får her, ja- hvor meget mere kan du holde til?
    Og hell, det er endda fremmede!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Som studerende og dermed en, som heller ikke har alverden at råde over, så synes jeg det er noget svineri, at folk har ondt i røven over, at du har mennesker som vil hjælpe dig. Jeg synes det er vildt modigt, at du beder om hjælp og at det er fedt, at du også får nogle “fede” oplevelser ind i mellem. Livet er bare dét sjovere, når man ikke skal spise havregrød hver eneste dag, men også får en bøf en gang i mellem, uanset om man har sparet sammen eller en anden betaler for maden den dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Da jeg læste dit forrige indlæg tænkte jeg at det da var dejligt for dig at du har en god ven som vil tage dig ud at spise. Jeg synes ikke det burde være nødvendigt at retfærdiggøre hvordan du bruger dine penge, eller at du skal tænke over om du kan dele de gode oplevelser her på bloggen uanset havd de har kostet eller hvem der betaler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Læser

    Kære Trine, jeg tænkte over det første gang du åbnede muligheden for at give lidt tilbage og jeg overførte til dig. “Jeg håber du får nok til husleje+diverse, og så håber jeg VIRKELIG at du går ud og køber en flaske rødvin også.” For alle dem der har overført har gjort det for at give noget tilbage, for at sige tak for alle de fantastiske ord og tanker du har delt med os. Og for at give dig lidt medvind når du havde brug for det. Og det er overført til DIG og det er dermed op til dig at bestemme hvad du har brug for, og du skylder os intet. Og det sidste jeg i hvert fald har lyst til at give er dårlig samvittighed og skrupler hver gang du handler. Og hvis ikke, så har jeg nu overført til en flaske rødvin igen, så den kan du uden skrupler lægge på bloggen og sige kommer fra mig😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den kommentar er overhovedet ikke omsorgsfuld eller sober. Din ven giver en middag, og så bevæger du dig ud på ‘farlig grund’ og er personlighedsforstyrret og uden selvindsigt (sagt på en ‘god og mild måde’ forstås). Den er SÅ over grænsen den kommentar, og afsenderen burde tænke over egen situationsfornemmelse og måde at dømme andre mennesker på fremfor din ‘manglende selverkendelse’.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Det var så mig, der skrev den kommentar, og det VAR altså velment, omend skrevet uden alt for grundig gennemlæsning. Afsnit om personlighedsforstyrrelse kunne godt være redigeret. Hele misèren opstod som en faglig diskussion om, hvad man deler offentligt, ikke noget personligt overhovedet. Som i overhovedet. Jeg talte med veninde, der er psykolog, og hun er så professionel, at hun aldrig fjerndiagnosticerer, hun brugte også ordet “måske”. Desuden synes hverken hun eller jeg, at det er så forfærdeligt slemt at have en lille personlighedsforstyrrelse – så det er i vores verden ikke en grim anklage. Vi talte bare om det for flere måneder siden, hendes synspunkter er altid spændende, og lidt spontant skrev jeg så til Lortemor, fordi hun nu i opslag skrev, at hun længe gerne havde villet prøve Bæst, men pengene var ikke til det. Den formulering studsede jeg lidt over. At hun turde. At en ekskæreste betalte gik ganske rigtigt også op for mig, men jeg er personligt helt ligeglad. Jeg interesserede mig i en kort stund blot for de tanker, hun som blogger gør sig om indtryksstyring om et emne, som er lidt svært. Helt personligt ønsker jeg for hele verden, at de har det godt og bader i trøffelolie og guldblade. Jeg har da kun respekt for, at man er ærlig og ikke skjuler. Det var det hele. Jeg føler mig måske en anelse misforstået, men kan godt se, at det er selvforskyldt. Jeg beklager. Jeg sidder ikke med smerter et vist sted over andres forbrug.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken

      Øw, bare øw! Du gør ikke din uforskammede lommediagnose bedre af denne uddybende kommentar. Ej hvor er det tarveligt.

      Trine… jeg synes du er en dygtig blogger som jeg elsker at følge👌🏼TAK for det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nana

      Nej nej, bare nej

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristine

      Jeg bliver så træt af mennesker, der ikke mener noget “personligt” med noget, man kan ikke mene noget på vegne af andre end sig selv. Så mand op!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg har tidligere overført penge for dig, og jeg vil blot sige, at jeg er helt ligeglad med, hvad de bliver brugt til. Noget af det der tit giver livet det ekstra værdi man har brug for, er netop oplevelser eller fx den ro det kan skabe i hjemmet, ved at kommoder gover mulighed for lettere at rydde op.
    Jeg er ret sikker på, at de sure opstød er en meget lille del af dine læsere. Vi andre ønsker vel blot, at dit humør stiger og du ikke skal gå bekymret rundt.
    Tak for en fantastisk og ikke mindst ærlig blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg er studerende, og jeg sendte dig (så vidt jeg husker) en hund, da du rakte ud i sin tid. I min optik var der ikke noget vigtigere, de penge kunne gå til. Da jeg overførte de penge, var mit håb ikke, at du lige akkurat kunne klare huslejen og give dig og Alfred mad på bordet. Mit håb var, at der var nok, der gjorde det til, at I bare kunne have det liiidt sjovere end i plejer. Ingen i verden bør have ondt i røven hvordan andre bruger deres penge – og ingen i verden bør GÅ UD FRA at andre nødvendigvis bare er dybt uansvarlige, bare fordi de har det økonomisk hårdt. Jeg er en af dem, der synes at den der mail er LANGT over stregen. Uanset hvor sagligt den er formuleret, så er det eddermugme groft at blive så personlig, som den afsender blev. Personlighedsforstyrret?! Min bare. Jeg elskede at læse om dine oplevelser med schweizeren, og jeg tænkte egentlig bare, at det var megafedt, at han gad gi’ (det har jeg også tænkt, når du har insinueret, at han gav flybilletter engang imellem). Der findes sgu nok nærige folk derude. FEDT, at han ikke er en af dem, men tværtimod én, der gerne vil dele oplevelser med dig, selvom du ikke lige har pengene. Penge er fandeme bare penge.
    Du skal ikke stå til regnskab for nogen. Slet ikke os læsere. Overhovedet. Folk, som mig, der gav dig en hjælpende hånd, havde lyst. Det rager ikke dem, der ikke gjorde. SLUT.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej, helt ærligt! Jeg er ret sikker på at de folk der engang gav dig en skilling overhovedet ikke tænker over om du før eller efter køber møbler eller senere tager ud og spiser. Man kan – i min bog – ikke give en ‘gave’ og så sætte betingelser ved det. Og det kan godt være at du ser mailen som saglig, og det kan også sagtens være at den oprigtigt er skrevet fra et godt hjerte, men jeg synes eddermanme at det er en voldsom mening at give en der ikke engang har bedt om den. Jeg synes faktisk det er mega uforskammet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stella

    Hej Trine,
    Dit indlæg ramte mig mere end jeg egentligt havde regnet med.
    Jeg er, ligesom du, lidt udfordret på det økonomiske, alene mor og med hang til at dømme mig selv – og tit på baggrund af, hvad jeg tror ANDRE tænker om mig.
    Av… av av av, hvor gør det mig ondt at du, trods den “pæne tone” skal stå model til den slags mail.
    Jeg sendte dig, da det så mest sort ud, en håndsrækning og ville, uden at tøve, gøre det igen! Som én allerede har skrevet, skal du på ingen måde stå til regnskab for, hvad du bruger dine (ja, DINE) penge på. Om de er tjent eller modtaget som gave, er det dine at bruge! At du inviterede dig selv ud at spise, synes jeg er absolut fantastisk. Du har fortjent, lige som alle andre, at nyde livet lidt en gang imellem, at vise dig selv lidt selvkærlighed og få et pusterum fra forpligtelser, stress og jag.
    Jeg håber du havde den skønneste aften – jeg er sikker på at det var hver en krone værd, og at du, mentalt, har langt større overskud (end penge brugt) nu!
    Tak for dine hudløse ærlige indlæg. Jeg synes det er både beundringsværdigt og modigt at du giver alle os små indblik din hverdag!
    Bliv endeligt ved!!! Kæmpe kram til dig!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan godt lide dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla Christiansen

    Sødeste Trine. Hvor har jeg dog lyst til at gi’ dig et kæmpe kram. Hverdagen består af utallige nuancer og når man på en blog viser små glimt frem i alle livets forskellige farver, er det jo kun den enkle fragmenterede sandhed der titter frem. Når man tør stille sig selv der ud på kanten, hvor man lader fremmede kigge med i ens liv, så kan det meget nemt blive både farligt og med risiko for angreb men også kærlighed. Jeg synes du er sej, stærk og mega modig. Jeg holder med dig. Både på de gode og dårlige dage. Lad bare de uvidende mennesker,som helst skal ramme nogen, for selv at føle at de gør noget godt i verden, lad bare dem komme an. Jeg er selv udsultet på økonomien og fattig på hvad der købes for penge, sådan langt det meste af tiden og derfor har jeg heller ikke støttet dig økonomisk. Men du har min ryg og hvor ville jeg gerne dele en flaske gin eller rødvin med dig. Et menneske med så mange facetter og forunderlighed. Jeg går i øjeblikket rundt Og tumler med ideer, der måske en dag skubbes ud i verden… for om det er ideer, livsengagement, mod og lyst til foranderlighed er jeg ikke fattig på… kys

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina B

    Kære Trine
    Hvor er jeg glad for at læse, at så mange skriver nogle opbakkende ord! Jeg synes som dem, at den mail er langt, langt over grænsen. Jeg begriber slet ikke, hendes behov for, at “gøre” dig personlighedsforstyrret! Come on!😳 Jeg beundrer dig virkelig for din evne til, at give nuancerede, ærlige og værdige svar tilbage på de få, der nærmest behandler dig som en levende skydeskive når det kommer til dit blogliv! Du har da snart mødt så meget modstand og fået så mange angreb – blot fordi du beskriver livet i sande form. Du er sej, er du og jeg håber aldrig, at de få kommer til at gøre noget som helst anderledes! Din blog er så skide god!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Østby

    Om jeg begriber, hvordan det kan komme andre ved, hvordan du og schweizeren fordeler betalingerne!!! Hvis man vil give, fint, hvis man vil lade være, fint – men NØJ hvor jeg HADER indstillingen om, at hvis jeg hjælper dig økonomisk, så har jeg også implicit lov til at blande mig og være den økonomiske politibetjent!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Louise

    Den mail er skrevet i et pænt sprog, jojo, men så er der heller ikke mere positivt at sige om den. Den er hverken omsorgsfuld eller okay. På nogen måde. Den er smagløs. Jeg begriber ikke, hvorfor folk har så travlt med at blive forarget – og, hvorfor de samtidig har så sygeligt et behov for at få det fremført og shame andre på vejen. Det findes der langt flere diagnoser om, som vedkommende måske skal tænke over i en selvransagelse!

    Jeg sendte dig penge, Trine, og jeg gjorde det, fordi jeg glædeligt og med stor fornøjelser læser med på din blog – og det vil jeg gerne blive ved med. Så det er vel en form for ‘investering’ i den person bagved bloggen. Så du får pusterum, lidt goodwill og forhåbenligt bliver ved med at skrive laaaaaaang tid endnu! Jeg har ikke et eneste sekund tænkt, at der var noget galt i, at du har købt andet end pasta, toiletpapir og tandpasta for fe ‘donerede’ penge. Jeg havde slet slet ikke tænkt på koblingen mellem de donerede penge og kommoder/restaurant. Det er jo fuldstændig ligegyldigt! Det er kun dig, det kan styre jeres økonomi – og prioritere ift. samme. Der er ingen af os læsere, der reelt kender til din hverdag – vi får små glimt. Ikke andet. Og har man bare lidt at rykke med på øverste etage, burde man også vide, at det ikke er nok til at drage konklusioner – eller stille diagnoser, for den sags skyld!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg er ikke typen, der kommenter eller tilkendegiver meninger på sociale medier. Men altså – kan da ikke holde til, at der er nogen derude, der bare sådan læsser af på den måde. Det er svært for mig at forstå, for hun må da vide, at det rammer én, bare en smule ( også selvom du ved, at hendes analyse slår helt fejl). Jeg følger stille og roligt med, og vil bare smide et par af de gode håndtegn din vej. Der er intet galt med dig eller dine handlinger. Tænker du er ret sej, sådan all over. En god aften til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Synes også du er stærk, sej og en cool mama! Den gimpe skulle til at tage og passe sin egen butik! Bliver så trist over kvinder der skal revse andre kvinder, hvis styrke og mod de ikke selv ejer! Og så skal de pakke det ind i, at de kender en socialrådgiver eller psykolog- lyder kun mere tåbeligt i mine ører;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det siges at en lort ikke lugter mindre af, at blive pakket pænt ind. Den talemåde rammer fuldstændig plet på sætningen:

    “Hun sagde på en god og mild måde, at det måske handler om manglende selvindsigt, manglende selverkendelse og så en snert af noget personlighedsforstyrrelse”

    Det er på ingen måde okay at pakke sådan en svada “omsorgsfuldt” ind. For det er alt andet end omsorgsfuldt. Det er enormt fordømmende og ikke mindst individualiserende, at mene dine problemers rod skal føres tilbage til dig og kun dig. Føj.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Stop. Nu! Hvad fanden bilder den dame sig ind? Og alle de andre der har udledt mareridts-fantasier fra dine blogskriverier.
    Jeg elsker din blog. Du skriver så fint. Og ærligt. Og det er så befriende at kunne genkende egne stemninger og følelser i dine skriv.
    Klem og tanker fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • TH

    Hej Trine
    Nu bevæger jeg mig nok ud på lidt usikker grund, men jeg syntes faktisk den kommentar var lidt interessant. Jeg kan godt forstå dit behov for at uddybe, og nedlægge, debatten, og det skal vi læsere så også respektere. Men jeg har selv en personlighedsforstyrrelse, som man overhovedet ikke kan mærke eller se på mig, men som alligevel påvirker mig i mange sammenhænge, o derfor blev jeg nok lidt nysgerrig. Det er jo ikke farligt at være personlighedsforstyrret. Og jeg tror måske ikke helt at den psykolog der sagde det havde tænkt at det skulle med i kommentar på en blog, måske foregik snakken bare over et glad rødvin i køkkenet. Det kender vi jo godt. Om det er på sin plads at skrive sådan, som hende det sendte dig kommentaren gjorde, det ved jeg ikke. Jeg synes du har ret i at den er sober, men jeg kan godt forstå at du føler dig ramt. Og måske er den over grænsen.
    Hvorom alting er, så synes jeg det er fedt at læse dine kommentarer til den der fjerndiagnose. Der er ikke nogen tvivl om at du er et skrøbeligt menneske, der nok ikke helt har lært at passe ordentligt på dig selv. Det siger du jo også selv. Og det kender jeg godt, og kommer det der lille fordømmende monster, og fortæller dig at alle nok synes du er dum. Og shit man, det svært ikke at lytte til det. Men jeg tror du skal tage med dig, at alle dem, der har sendt dig økonomisk hjælp, er fuldstændig græsk/katolske med hvad du bruger pengene på. Mange af os (som har sendt dig penge) gør det helt sikkert også fordi vi får det godt med os selv bagefter. Det er rart at hjælpe nogen. Vi bliver glade og stolte af os selv. Og så er det jo pisse ligemeget hvad du bruger dem på. Sådan tror jeg vi allesammen har det.
    Dem, der antageligvis sætter restriktioner på de penge de betaler, har formentlig ikke overført nogen.

    I forlængelse af den lange usammenhængende kommentar, vil jeg bare minde dig om, at forbrugeren (som koncept), som udgangspunkt er dum. Hermed siger jeg ikke at dine læsere er dumme, men at vi, som forbrugere af din blog og af mange andre blogs, ikke skal forventes for meget af. Vi er ikke særligt gode til at læse mellem linjerne, at differentiere eller at selektere. Og derfor kommer det nogle “trolde” frem, når du gennem din blog præsenterer os for disse yderligheder. Altså at du tydeligvis er fattig, men rig på oplevelser. Det tror jeg er grunden til, at du møder kommentarer som denne. Læseren bliver forvirret. Og det er din skyld. (Jeg mener naturligvis ikke at du skal bebrejdes de dumme kommentarer, jeg gengiver bare forbrugerens tankemønster).

    Jeg håber det giver mening, og hvis ikke, så håber jeg at du har fået et godt grin i det mindste 🙂 Du er en skøn blogger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Tak, fordi du som den eneste forstod min kommentar. Jeg har skrevet en uddybning og en forklaring, men den er vist ikke lige blevet godkendt af redaktionen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hej søde Trine. Jeg håber du læser de fine kommentarer du har fået til dette indlæg. Jeg håber det kan overskygge de dårlige kommentarer du også får, for en stund. Og du bliver overbevist om at det du gør, og det du formidler er en vigtig stemme i hele det univers der hedder blogging og de sociale medier. Jeg vil ønske jeg kunne give dig en krammer og sige du for sej altså!! Men det bliver fra den vituelle verden❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna M

    Aah, jeg bliver arrig af den kommentar.. jeg ved at der altid er nogen der skal komme med sådan noget, men jeg bliver så træt! Selvfølgelig ved vi ikke alt om dit liv, og hvordan det hele hænger sammen, og man kann da ikke dømme dig udfra nogle indlæg! Jeg er fan af dig, og din ærlighed og ønsker dig og Alfred det bedste í verden! Også genbrugs møbler og fine middage ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Kære lortemor.dk, jeg var en af dem der lagde et af “mine æg i din kurv”, da du bad om hjælp… Fordi jeg synes det er et super stærkt tegn at bede om hjælp når man er nede, og fordi du havde gjort dig tanker forud for at du gjorde det – det virkede “gennemtænkt” og ikke bare “fordi du kunne”…. De penge jeg lagde, er dine og du må gøre med dem hvad du vil – bruge dem på hvad du i din situation føler er bedst for dig, for jeg stoler på at det kan du bedst selv vide… Det aner hverken jeg eller andre, for vi er ikke i din situation, vi er ikke i dine sko, og vi vil aldrig vide hvordan du har det uanset hvor godt du beskriver det – derfor skal man ikke (be)dømme folk, man skal have tillid til at de kan træffe beslutninger der er bedst for dem selv, i deres situation… Man kan gøre meget for at sætte sig ind i deres situation, men uanset det så vil man aldrig vide hvordan et andet menneske har det i deres helt unikke situation… Det er den holdning jeg forsøger at møde andre med, og den jeg håber at andre møder mig med…. For hvad får nogen ud af det andet? Man kan sidde og lege eksperter i andres liv – og hvad gavner det? Jeg håber personen har fået noget positivt ud af sin kommentar, og føler at det var det værd at lægge hvad jeg vil kalde et “råddent” æg i din kurv, selvom du ikke havde bedt om råd/andre vinkler på dit liv… Og ja, vi har fået et vindue ind i dit liv,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ALT hvad Hanne Louise skriver. Det er ikke en okay kommentar på nogen måde, bare fordi den ikke indeholder skældsord.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    jeg får lyst til at overføre penge til dig i håb om, at de bruges på dejlige oplevelser, slik eller en fin bluse. Livet skal leves og ikke overlever. Og for at kunne leve, skal der være plads til mere end det basale. Jeg synes du viser enormt omsorg for både dig selv, din dreng og jeres hverdag ved netop at finde det umulige luft i økonomien til jer begge. Jeg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Undskyld, men jeg forstår ikke rigtig det her? Hvorfor skal man overhovedet være ‘fattig’ for at tillade sig at gøre det muligt for læseren at bidrage lidt til foretagendet? Der er folk der laver random youtube videoer som opretter Patreon-kontoer hvor man (ganske frivilligt og helt uden forpligtelser) kan bidrage en smule (fx 3-5 dollars om måneden) til det ARBEJDE de lægger i det. Ikke fordi de er ‘fattige’, men fordi de drømmer om på sigt at leve af det. Der er da ikke nogen af deres ‘patrons’ der blander sig i hvad de bruger pengene på? De betaler lidt fordi de synes at det de får har en værdi, fordi de får en oplevelse, ligesom med så mange andre underholdningsprodukter. Det samme må da gælde her. Jeg er klar over, at det er mere personligt det her, og at dit liv selvfølgelig ikke skal være andre menneskers ‘underholdning’, men du leverer en service – en oplevelse som man deler sammen med dig, og du gør det ganske gratis og så KAN man (helt frivilligt og uden for forpligtelser) bidrage lidt til det, det betyder ikke at man ejer dig. Det er jo hele pointen, det er derfor man får dine uforbeholdne, ucensurerede perspektiver på livet, og du er altså hverken personlighedsforstyrret eller mangler selvindsigt fordi du også gerne vil leve samtidig. Det er sådan fremtidens (dele)økonomi kommer til at se ud, og du er ikke en charity case. Du giver andre mennesker, som også af og til synes det med at være mor, være single/i et parforhold, Gå på arbejde/være arbejdsløs, være forelsket/i kærestesorg er hårdt indimellem, en følelse af genkendelighed, af at høre til og være ok. Hvis der er nogen der gør et stykke velgørende arbejde her er det dig, ikke os læsere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Trine, jeg er vild med din blog/instagram og har fulgt dig længe. Jeg bliver så træt over sådanne kommentarer og hvordan folk synes du skal lave dit liv! Væk med dem og lad det ikke gå dig på. Vi arbejdede sammen for mange år siden og når jeg tænker tilbage, så husker jeg kun en stærk Trine, som ikke lod sig kue af andre. Gør som du vil – og det gør du iøvrigt ret så godt. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sasha

    Det er jo sådan set et meget godt emne at tage op: hvad skriver man på de sociale medier, hvordan skriver man det og hvorfor skriver man det. Det samme kunne afsenderen af den mail du har modtaget jo stille sig selv. Hvad, hvordan og hvorfor. For jeg har ærlig talt svært ved at se hvad resultatet eller konklusionen af det skriv skulle være. Var det for at hjælpe dig? Skælde dig ud? I så fald, med hvilken hensigt? Jaja, én kan jo i hvert fald undre sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej Trine.
    Folk kan være smålige og emsige! Shame in them.
    Du skriver rigtig godt, jeg nyder at læse dine ord.
    Da jeg var yngre købte jeg ofte dyre magasiner. Nu læser jeg blogs og andet. Helt fair at bloggerne tjener på det de laver, på den ene eller anden måde.
    Held og lykke med jobsøgningen 😊.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Det er da helt rart at vide, at der er nogle der forkæler dig engang imellem. Det har vi altså alle sammen brug for nogle gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heila

    Kære Lortemor.
    Jeg er en af dem, der godt kan afse 100 kr. Men jeg er også en af dem, der aldrig selv har råd til at spise ude.
    Derfor forstår jeg godt kommentaren.
    Og derfor jeg heller ikke giver/sender dig noget.
    Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke syntes du er skøn – for det syntes jeg, og jeg elsker din hudløse ærlighed.
    Men du må også forstå andre menneskers reaktioner, ligesom andre må forstå dine.
    De bedste tanker til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Det er da bare herligt, at du fik den middag på Bäst. Sådan nogle skønne oplevelser giver energi og overskud til alle de sure pligter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det interessant det her indlæg! Det understreger hvor forskellige mennesker er og hvilke ‘konflikter’ og misforståelser det medfører. Sejt du skriver det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vilde

    Wauw den mail du har modtaget, er noget af det mest passivt aggressive, sadistiske nogen nogensinde har skrevet til et andet menneske, de ikke kendte personligt. Handler sgu nok mest af alt om noget inden i afsenderen selv…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Hold kæft hvor burde folk skamme sig. Jeg har netop læst dit opslag på IG i dag omkring den debat der har været om dig. Får helt ondt i maven, når jeg læser det. Hvordan kan man tillade sig det? Det er sgo voksen cybermobning!! Tror de ikke, du har følelser?! Og hvordan ville de selv have det, hvis folk skrev om dem? Som om det er noget andet, bare fordi du er blogger. Ved godt det er svært ikke at lade sig gå på, men det må du virkelig ikke! Så har de nemlig vundet. Du virker som et skideskønt menneske, som har mødt en masse modgang. Du fortjener en masse kærlighed, kram og penge. God aften til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Hold kæft hvor burde folk skamme sig. Jeg har netop læst dit opslag på IG i dag omkring den debat der har været om dig. Får helt ondt i maven, når jeg læser det. Hvordan kan man tillade sig det? Det er sgo voksen cybermobning!! Tror de ikke, du har følelser?! Og hvordan ville de selv have det, hvis folk skrev om dem? Som om det er noget andet, bare fordi du er blogger. Ved godt det er svært ikke at lade sig gå på, men det må du virkelig ikke! Så har de nemlig vundet. Du virker som et skideskønt menneske, som har mødt en masse modgang. Du fortjener en masse kærlighed, kram og penge. God aften til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    1. Jeg er en af dem der har mp’et dig, og jeg er pisseligeglad om du bruger pengene på toiletpapir eller trøfler. Jeg betalte for dine ord, og ikke for min medlidenhed.
    2. Min veninde er pisse-hamrende mega rig og er født med den der guldske i måsen, og skal aldrig i sit liv tænke på penge (ikke at hun er mere lykkelig af den grund). Det er helt implicit, at der er nogle oplevelser jeg simpelthen ikke har råd til, hvor det er hende de svinger kortet, fordi hun gerne bare vil have mig med.
    En tur på kaffebar skiftes vi til at give 😉
    3. Shit en sindssyg kommentar der har affødt dette indlæg. Selvom hun “mener det godt”.
    4. Hvordan er den der Kvium, er den det værd?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan man det?