Hvad skete der egentlig med Schweizeren?

Små glimt af ren lykke

alfred-og-mig

Hentede min unge i torsdags. Nogle gange er det svært ikke at løbe ned i børnehaven før tid, bare for at få den der krammer. Men han har jo også et liv. Men hentet blev han, og jeg havde forberedt en del af aftensmaden inden, så vi ikke skulle ud og købe ind og lave alt for meget.

Og vi nåede kun lige hjem, før vi skulle i gang ude i køkkenet. Og han ville gerne være med. Og endnu bedre var, at Emilie også gerne ville spise med. Menuen lød på kartoffelmos (med skjult broccoli, gulerødder og spinat) lakse-deller og grønt on the side.

Da det var sengetid hvade vi lidt svært ved at finde ro. Det tror jeg egentlig er meget normalt, når man som små mennesker lever to forskellige steder. Ergo er dagene altid planlagt til, at det handler om nærvær, frem for kedelige rutiner. Så da vi havde børstet tænder og fået nattøj på, så satte vi os ude på havetrappen og kiggede på stjerner.

Alfred var mega træt – og som altid sov han i min seng. Det gør han oftest når vi skal ses igen efter flere dage fra hinanden. Han er sin mors barn på dén måde. Han har et ret stort behov for nærhed og tæt fysisk kontakt.

Det trækker ikke længere tænder ud at få ham til at sove. Først og fremmest skal han være mæt. Både fysisk og psykisk. Og så har jeg gjort det til vane, at jeg tænder levende lys, fremfor lamper om aftenen. Og han ved, at jeg altid skal ud og rydde op i køkkenet efter maden, så det får jeg lov til. Uden brok. Så han ligger i det der smukke og stemningsfulde lys, mens døren står på klem og han altid kan høre mig. Og han falder i søvn på ingen tid.

I går var det jo fredag, og det betyder weekend – fredagsslik og Disney Sjov! Så da jeg hentede ham, gik vi forbi og blandede slik. Han får altid 20 kr. Og så må han selv vælge. Og så gik turen hjem, hvor jeg igen havde forberedt lidt af maden. Menuen stod på brændende kærlighed. Kom dog til at lave den lidt for stærk, men det røg ned, og alle var glade.

Efter Disney var han fandeme ikke helt træt endnu. Måske sukker indtaget har noget at sige dér? Men vi kom til at snakke om planeter og stjerner. Så vi tog nattøj på, børstede tænder og sjatpissede det vi skulle – og så tog vi en dyne og gik udenfor. Vi fandt en bænk 200 meter nede ad vejen, og så sad vi, med dyne og holdt i hånd – og kiggede op på stjernerne. Vi talte om Orion, stjerneskud og om universet generelt. Det var en halv time, med rendyrket nærvær og hygge. Føler mig som den bedste mor i verden når vi gør de her ting. Sidder udenfor, langt over sengetid – men holder i hånd, krammer og laver noget unikt sammen.

Kan godt mærke, at jeg skal have læst lidt op på min basale viden om hvordan alting hænger sammen. For en dreng på Alfreds alder, han stiller mange spørgsmål. Og ofte er det svært at svare på dem alle sammen.

Og jeg vil gerne være hende, der kan svare på langt de fleste ting. Så det betyder, at jeg skal sætte mig grundigt ind i alt med dinosaurusser og om hvordan universet egentlig blev til – og hvordan de to ting hænger sammen. Stresser allerede over skoletiden. For jeg kan ikke løse en ligning, om det så galdt liv eller død. Og kommareglerne er heller ikke min stærke side. Fuck jeg skal tage mig sammen. For de her små mennesker, de vil bare lære mere og mere. Og spørgsmålene ophører aldrig.

Hvad fanden gør I andre?

Anyways – i dag står den på indendørs leg. Mens jeg sidder og skribler alt det her ned, så leger Alfred med biler. Stadig i nattøj. Det er lørdag, og jeg har fået 7-8 helhjertede kram – helt uopfordret. Måske vi bare beholder nattøjet på, og håber på en skyfri himmel i aften. For nu har jeg fået læst op på både Orion og Karlsvognen.

Universet kan bare bring it on, altså!

Flere har skrevet til mig, at de gerne vil have at jeg skriver mit nummer i enkelte indlæg. I forhold til at støtte bloggen og sådan. Men jeg synes det er for sært. Men HER  kan man finde info omkring det, hvis man har lyst.

Hav en fantastisk weekend <3

7 kommentarer

  • Sikke et dejligt indlæg – krydser fingre for en stjerneklar aften til jer!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hold nu op det lyder skønt! Nattøj, dyne og stjernekik ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Han er en heldig dreng ham Alfred! ❤️ At have så skøn en mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Ej hvor lyder det fint lige at sætte sig ud og kigge på stjerner, det vil jeg også prøve med min ældste datter, hende på 4 måneder er nok ligeglad 😊
    Og det med levende lys lyder altså hyggeligt! Men jeg ved ikke helt om jeg tør springe ud i levende lys på børneværelset, når vi bor på to etager, men mon ikke et af de der med batteri kan give samme effekt, det lyder ret perfekt sammen med det mindfulness vi lytter til ved sengetid 💕

    Rigtig god weekend til jer 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annepande

    Du er til stor inspiration, Trine🌈
    Har du nogensinde overvejet nyt blognavn ?
    For jeg ser dig som en stjernemor.
    Meget apropos..

    Kh A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Meget rørende beskrivelse. Dit nærvær er 1000 gange mere værd end at have paratviden om alle mulige spørgsmål. De lærer så meget i skolen, når den tid kommer. Fokuser hellere på at have tid til stjernekiggeri og den slags gyldne stunder <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad skete der egentlig med Schweizeren?