Pote-patruljen

Jul… kan vi spole over den?

Jeg ved ikke helt hvordan det blev sådan, men jeg er ikke den største fan af julen. Det er ikke fordi jeg ikke bryder mig om tyk sovs og brunede kartofler. Hell no. Noget af det bedste jeg ved, er at sætte tænderne i andesteg – og jeg fisker altid efter de stykker med mest skind på. Min mors mand laver den ondeste brune sovs i hele Jylland, og han lærte mig også at lave brunede kartofler for mange, mange år siden. Ergo er maden ikke den helt store bussemand.

Tror faktisk det startede da jeg arbejdede i butik dér for mange år siden. Man kan spørge langt de fleste butiksansatte om, hvordan de har det med december måned. Og langt de fleste får koldsved ved tanken. Det samme gjorde jeg.

Julens hygge blev på en måde skiftet ud med über lange arbejdsdage, mega sure kunder og så var der selvfølgelig den evindelige kamp om, hvem der skulle arbejde d. 23. december. For det de fleste ikke ved, medmindre de har fået symptomer på gigt og kronisk ondt i ryggen af de der 10-12 timers arbejdsdage med evig indpakning og psykosocial hjælp til stressede mænd, der er alt, alt for sent ude når det kommer til gaver, at så kan det være svært at sætte sig ind i.

Men jeg har fundet ud af, at det skyldes at jeg ikke bryder mig om, at landet rammes af en delvis lammelse og panisk tilstand, så snart vi nærmer os december. NU skal vi rigtigt hygge! Bruge masser af penge. Ønskesedler så lange…

Måske handler det også lidt om, at jeg bor alene, og at jeg endnu ikke har haft mit barn juleaften. Who knows.

Alfred er hos Svennes familie til jul. Og det har jeg absolut ingen indvendinger mod. For jeg har selv haft æren af at være en del af den familie. Og den jul, som Alfred får dér – det er sådan som juleaften skal være. Min første jul sammen med dem, der var jeg vanvittigt meget gravid. Det var 13 dage før min termin. Og vi var lige flyttet fra Aarhus til København. En tur min bror stadig nævner den dag i dag. Flyttelæs over broer, i stormvejr – i en lastbil, lånt hos ‘lej et lig’. Sværger, at jeg kunne mærke presseveer på den tur.

Anyways. Året efter holdt vi atter jul hos hans familie. Og glæden ved, at der er andre børn og mange voksne – og en helt særlig varme – det gør, at jeg ingen protester laver, når det kommer til Alfreds jul. Han skal have det bedste af det bedste. Især når det kommer til traditioner.

Min mor var dog ikke så glad, da jeg året efter proklamerede, at jeg havde tænkt mig at bruge d. 24. december på at se Netflix og spise take-away. Hun kunne ikke rumme det i sit moderhjerte. Tror hun sagde noget i stilen: jeg kan ikke bære at du skal sidde alene hjemme. Og så sagde jeg: ‘Det er ikke værre end at sidde i Jylland med jer, uden mit barn.’.

Turns out, så endte jeg ikke med at sidde i hverken Jylland eller hjemme i Sydhavnen. Jeg fik nemlig en invitation fra den sødeste Christina – som dengang var min kollega og community manager i Bloggers Delight. Om ikke jeg kom og holdt jul hjemme hos hende. Så jeg endte med at være med til en jul, hos komplet fremmede – udover Chris, selvfølgelig. Og jeg tror nok måske, at det er det mest storsindige og kærlige jeg nogensinde har oplevet. Det var første jul efter skilsmisse – og jeg var virkelig der, hvor jeg ikke bad om noget som helst. Egentlig ville jeg bare gerne være i fred.

Men det var verdens hyggeligste aften. Og jeg fik et karbad efter gæsterne var gået hjem, og så spiste jeg and i hendes seng og følte mig elsket på en helt særlig måde. Tror aldrig helt jeg har sagt nok tak for den gestus.

Jeg aner ikke hvordan min jul ser ud i år. Sidste jul, der tog jeg hjem til Silkeborg. For første gang i mange år. Og det var pisse hyggeligt. Fik god kvalitetstid med min bror, som jeg sjældent ser – og med min mor. Og nåede også den sidste jul med sure Onkel John, der mest af alt bare var pissed off over at jeg havde fået tjansen ‘at købe en mandelgave’. Jeg havde nemlig købt en af UNICEF’s VerdensgaverOg det er naturligvis ikke så fedt, når man sidder og spændt venter på at åbne en pakke med en marcipangris. Min gode mor, havde naturligvis også købt en ekstra. En underlig bog, som handlede om noget med numser.

Men jeg er glad for at jeg tog hjem. For julen kan godt være god, selvom man skal undvære sit barn. Og selvom man ikke lige har det som man troede man ville have det.

Jeg ønsker mig aldrig noget til jul. Men i år, der tror jeg måske det er en undtagelse. Kunne virkelig godt bruge en god og varm trøje. Men ellers har jeg altid bare meldt ud, at jeg kommer, hvis min billet bliver betalt. Og jeg køber ikke nogen gaver. Til gengæld forventer jeg heller ikke noget retur. Kun brun sovs og and. Og også måske lidt rødvin.

For der er så hyggeligt i Jylland – og jeg tror turen går derhen igen i år. Mest bare fordi jeg savner Frank. Frank er en kæmpe boxer, der stadig mener at han er lille. Det er han ikke. Men han er cute. Og man skal værne om sin familie. Også selvom man har mistet sin egen.

grumpy-christmas-cat-copy

12 kommentarer

  • Josephine

    Kan fint følge dig. I mange år var jeg ved at få kvalme over forbrugsvanviddet og at være slave af traditioner, at købe ting efter lister, stå i kø bag andre, der køber de samme ting, der så byttes efter jul. Så satte vi gavebudgettet ned, og vi overvejer faktisk helt at droppe gaver. Nuvel, jeg synes, at du skal tage hjem til din mor. For du er jo hendes barn. Derudover kan jeg give dig det råd at fokusere på netop maden og hyggen, som sådan set kunne finde sted på ethvert tidspunkt på året. Nu er andestegen bare ledsaget af nogle kravlenisser. Tag det, for hvad det er. En anledning til at være lidt sammen med familien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, for mange handler julen om gaver. Men højtiden er jo meget mere end det. Man må være sammen med de mennesker som man har nær.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Hvor bliver jeg bare rørt over, at din moderkærlighed er så stor, at du gør så stort et offer, for at din søn skal få den bedste jul. Jeg selv elsker julen, men har det til gengæld meget stramt med nytår. DEN gad jeg godt spole over!🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Helt enig, bliver angst af at tænke på nytår… vi sidder altid selv og føler os meget alene i verden…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hvor er det stort og helt og aldeles uegoistisk (hedder det det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Hvad størrelse bruger du i tøj/ trøje?
    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære du. Jeg synes du er en god for fordi du (bl.a.) kan tilsidesætte dit behov for dit barns. Det er sgu sejt 🙂
    Jeg forstår dog ikke helt hvorfor du og andre kan hade julen. Bare fordi nogle (ok mange) puster det op til noget stort og vildt. Bare fordi nogle elsker det. Så behøver det jo ikke være så meget anderledes en aften for dig. Lad dog dem der elsker julen, maden, forbrugsfesten, whatever de/vi mener julen er for dem/os, nyde det, og gør julen til en tid for dig som du vil være med til. Det samme gælder nytår som jeg kan se flere har kommenteret på her. Hvorfor ikke bare lade nytårsaften være en aften som man selv kan gøre til havd man lyster? Uanset hvad andre gør og hvad andre forventer. Jeg tror simpelthen ikke jeg forstår at andres mening kan have så stor indflydelse, at man kan gå hen og ligefrem hade en tid eller en aften. Øv 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Ikke tænk øv! Tænk: ok, det her er noget nogen kan lide, og så er der andre der ikke bryder sig om det. Fra min side af, der beskriver jeg jo netop bare, at det kan være svært at holde af julen. Det betyder ikke at andre ikke må. Naturligvis nævner jeg at jeg ikke bryder mig om alt det materialistiske. Det er der så andre der synes er dejligt. At de kan gå ud og købe dejlige gaver til dem de holder af. Julen for mig, har altid mest handlet om at være omkring de mennesker jeg holder af. Og som jeg beskrev, så kan det godt trække tænder ud, når man har en opbrudt familie og ikke helt ved hvor man hører til. Så det var ikke for at svine andre mennesker til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Nej jeg ved godt du ikke ville svine andre mennesker til. Det har du ikke gjort mens jeg har læst med, så tror på ingen måde du er sådan et menneske. Undskyld hvis det kom sådan ud – var ikke meningen. Jeg kan sagtens forstå at du, og andre, i en opbrudt familie fx har det svært ved konceptet jul. Jeg tænker bare, at man jo kan gøre det til hvad man har lyst til, og få en god tid og en enkelt aften i hyggens tegn. Tror nu de fleste voksne synes det er nærhed med dem man elsker der tæller i december:) Jeg tror vitterligt ikke der er noget menneske der er 100% lykkelig 24/7 og der er altid mindre eller større frustationer. Også i julen. For alle. Derfor jeg “bare” tænker, at man kan gøre julen til en tid eller en aften som man kan hygge sig i. Uanset om det er forskelligt fra år til år.
      Synes stadigvæk at det er smukt at du kan glæde dig på dit barns vegne, og forhåbentlig får du et opkald fra din glade søn juleaften/juleaftensdag hvor du kan høre hans iver og glæde. Også selvom du ikke er der lige den dag. De fleste skilsmisseforældre oplever det jo i julen (om ikke så hvert andet år), så du er nok ikke alene om det følelse. Anyhow: glædelig jul til dig og dine, også selvom du gerne vil springe over den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Jeg kan godt følge dig.
    Sidste år skulle jeg, for første gang, holde jul uden min datter (som er jævnaldrende med Alfred) og jeg havde slet ikke lyst, men fandt trøst i at jeg trods alt var sammen med mine forældre og brødre, som kender mig godt og som ikke ville se skævt til at jeg gik trist i seng efter maden. Det endte dog med at være en helt vildt hyggelig aften, med tid til snak, hygge (og gaver i et rolig tempo).
    Så det tør jeg godt igen næste år.
    Jeg har det dog noget værre med nytår. Ikke (kun) fordi det bliver ’skal’ være årets fest og nærmest kun kan skuffe, men netop fordi jeg kun har min datter hvert andet år. Jeg har flere søde veninder, der har inviteret mig, men ALLE jeg kender har børn og INGEN andre er fraskilte/singler, så uanset hvor jeg tager hen så er jeg ‘hende der er alene’ og det bliver (for mig selv i hvert fald) meget tydeligt hvad jeg ikke har.
    Jeg er dog heller ikke sikker på at jeg ‘tør’ sidde alene den aften… Måske jeg bare bliver ‘hende der blev fuld inden dronningens tale og gik tidligt i seng’.

    Anyways, jeg håber du får den dejligste jul!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Jeg er vild med, at du igen kan sætte dit barns behov først!
    Dét må simpelthen være trin nr 1 i ‘sådan er du en god mor’
    Al kærlighed til din lille familie. For du og knægten er jeres egen lille familie -også selvom det ikke helt var meningen at set skulle blive sådan.
    Må du finde ikke kun julefred men også en smule (mindst!) julefryd ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pote-patruljen