Skraldespanden er jo ikke specielt sulten, vel?

What a wonderful world!

Det har været nogle sære, sære dage. Har presset mig selv til det yderste, fordi det har været nødvendigt – det tærer enormt – men jeg gør det gerne, fordi fremtidsudsigterne er noget der tages hånd om.

I går fik jeg en kommentar ind, med et link til en debat der åbenbart har ligget online siden maj måned. En offentlig debat om mig. Og den er faktisk startet i god tro, fordi der har hersket tvivl om hvorvidt jeg nu også tog mig godt nok af Alfred. Jvf mange af de indlæg jeg har skrevet om angst og stress.

Og ligesom underretningerne i sin tid ikke kom bag på mig – så kom det heller ikke bag på mig, at nogen startede en tråd om mig og alt det der. Folk må gøre hvad der passer dem, i min optik. Men jeg forstår det nu stadig ikke.

Jeg læste de første par indlæg i debatten. Og så stoppede jeg op. Kort. For at overveje om jeg nu egentlig også havde lyst til at læse videre. For jeg kunne se, at der var 15 sider. Og at de strakte sig fra maj og indtil nu. Men man kan ikke undgå at være lidt nysgerrig – og ærligt talt så er det altså også meget rart at have en føling med hvad der foregår, når nu man er blevet et emne i et debatforum. Det var hård, hård læsning.

Mange bakkede mig op. Og mente at det var forkasteligt at sidde og snakke om folk man ikke kender, på dén måde. Egentlig er jeg på nuværende tidspunkt bedøvende ligeglad med alt hvad der hedder underretninger og tvivl omkring Alfreds trivsel. Trust me – det har vi styr på. Det, der til gengæld er enormt ubehageligt er, at debatten fortsætter.

En debat, hvor folk der ikke kender mig – de sidder og debatterer alt fra min personlige hygiejne, mit uansvarlige forbrug af mænd (altså come ON) og fremstiller mig som én, der bare inviterer den ene mand efter den anden ind i min seng, mens Alfred ligger og sover ved siden af. Hånden på hjertet. Det er så langt fra sandheden. Så nåede jeg til den del, hvor jeg bliver kaldt for en tigger, der bare skal tage sig sammen og finde mig et rigtigt arbejde. Den vælger jeg at springe over, simpelthen fordi, at det ikke nytter noget at blive ved med at forsvare, at jeg valgte en alternativ løsning når det kom til at løse et økonomisk problem. At folk så påstår, at jeg er efterfølgende løb grinene ned i banken, det ved ingen noget som helst om. Men jeg kan hilse at sige, at jeg sjældent løber. Og det har aldrig været op i banken.

Nej, tror faktisk at noget af det der rørte mig mest, var en bruger der skrev, at hun på ingen måde troede på mig når jeg viste fund fra storskrald eller fund fra den lokale genbrug. Og DÈT pisser mig af! Af alt det folk kan sige om mig og min person – selvom de ikke kender mig – så er ‘løgner’ det sidste jeg gider at blive kaldt.

Fordi hun selv bor i Sydhavnen, og ALDRIG har fundet noget godt i sin gård – eller i andres, for dén sags skyld – så er jeg en løgner. Og fordi hun ikke selv har fundet gode ting i den lokale genner, så er jeg en løgner. Andre nævner også, at man på mine billeder kan se en stor og fed Verner Panton lampe. Og at jeg derfor ikke kan forsvare at have et økonomisk problem, når jeg omgiver mig med ting og sager, der er pæne.

Lad mig fortælle jer om min Verner Panton lampe! Da jeg var 20, der faldt jeg over et par originale Flowerpots i orange i en genbrugsbutik i Silkeborg. Men min drøm var altid at eje en Pantella-lampe. Så gennem DBA eller Trendsales (kan faktisk ikke huske det) der byttede jeg mig til Pantellaen – og hun fik to Flowerpots i bytte. Efterfølgende har jeg sat den i stand. Den har flyttet 5 gange mens jeg har ejet den – og den er totalt smadret. Ergo har den absolut ingen værdi.

Der bliver også skrevet om en kommode jeg fandt i genneren her i Sydhavnen. Og som åbenbart er så godt et fund, at det ikke er realistisk. Men det sker. Og det er altså ikke for sjov at jeg besøger den butik med jævne mellemrum. For jeg fandt faktisk en Pantella mere dernede, der blev fragtet hjem i Alfreds klapvogn. Ikke fordi jeg havde brug for to – men fordi det var et projekt jeg kendte i forvejen. Og den venter på at blive sat i stand, og solgt. Ville ønske at man kunne få medicin i håndkøb, mod ondt i røven. Det ville simpelthen gøre verden til et smukkere sted!

Så lige nu, der sidder jeg med en følelse, hvor jeg skal redegøre for alt hvad jeg ejer. Skal jeg sælge mit skrivebord? Nej – for mit pæne skrivebord er købt i Thy til 125 kr – så naturligvis sælger jeg det ikke. Skal jeg sælge min sofa? Min Wegner Daybed, der er så fyldt med pletter, og i øvrigt har så mange mærkbare fjedre, at den er usælgelig. Nej! For folk ser bare: Verner Panton! Wegner! Teaktræ!  Hun lever over evne! Nej, jeg er bare heldig. Og i øvrigt dygtig til at finde ting, der koster væsentligt mindre, end alle de Kählervaser og mærkelige ting i keramik som andre elsker så højt. Shame on me – men at kalde mig for en løgner, det er alligevel over grænsen. Det er okay at man ikke kan lide mig, men jeg spøger ikke med genbrug og teaktræ. Og sådn´er dét.

Man kan faktisk godt bo pænt, selvom man er fattig.

Man kan se tråden her.  Vigtigst for mig er, at bashingen ikke fortsætter. For ingen har fortjent at være et emne på et forum på den måde. Intet ondt mod trådstarteren. Men jeg synes at udviklingen er uhyggelig. Jeg deler gerne et glas vin med dem, der læser alle 15 sider igennem. Nu står den på Disney Sjov og hygge her. Hvor vi heldigvis har lys. Fordi min ‘pisse dyre’ Verner Panton lampe stadig virker.

Og på mandag, der skal jeg til samtale på et job, der passer mega godt til mig. Og forhåbentlig ender det godt. Sådan så at dem der også har skrevet i tråden, at jeg fucking bare skulle tage mig sammen og få mig et rigtigt arbejde – never, NEVER judge anyone, hvis sko man ikke har prøvet på. Få ved hvad jeg har haft af udfordringer de sidste 5 år. Slut med at forsvare mig selv.

fuck-jer

 

21 kommentarer

  • Josephine

    Som én, der selv har fucked up med én kommentar til dig, som jeg personligt til dig har undskyldt for og forklaret: når du og din blog får så megen opmærksomhed – selvom den er negativ – så tænker jeg umiddelbart, at du i “influencerverdenen” virkelig må være en celebrity. Fordi du på nogle måder måske er kontroversiel??? Véd ikke helt ift. hvem, det var blot en tanke. Så du er kontroversiel og debatskabende. Er sikker på, at du finder en måde at bruge det konstruktivt. PS. Har selv fundet lækre ting på gaden, det samme har mine veninder, det er da om noget troværdigt. Vi lever jo i et overskudssamfund. One woman’s trash is another woman’s treasure. Det gælder også mænd, ha ha. Afslutningsvis: er det monstro noget som basalt som misundelse over en livsstil og en stil, som de i virkeligheden ønsker at kopiere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Wenneberg anmoder også om støtte, når hun blogger. Under hvert indlæg. Fordi hun hellere vil crowdfunde end at lave (i mine øjne) ligegyldig og unødvendig spons. Masser af støtte herfra, også i kroner, herfra til jer begge.
    Kvalitet koster – og hvis du får noget gratis, så er det som regel, fordi DU er produktet. Således også hos alle de fine influencers, der primært bare skal lokke os til at klikke alt muligt lort hjem, så de kan tjene til deres husleje. Fair nok, det er deres job – men jeg foretrækker nu at betale direkte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kære Trine.
    Du er så dejlig ærlig, siger dét mange tænker/mener om livet, krænger dit inderste ud (selvom du absolut ikke har lyst) og bliver alligevel svinet til af folk. Hvorfor? Er det misundelighed? Er det uvidenhed? Jeg tror, at ligegyldigt hvem, der er så ærlig som du er – så vil andre stikke snuden i det og finde fejl i de liv.
    Bliv ved, du er skøn som du er (og hvis du brugte mine donerede penge på noget godt til dig og Alfred, så er jeg bare glad!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Du er så mega sej!<3
    Jeg er i chok over den debat. Orkede ikke engang at læse den færdig. Det er jo tarveligt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Din frustration over kommentarerne er blevet hørt -debatten er åbenbart slettet. Det lød altså også ret strengt at endevende dig på den måde. God fornøjelse med Disney-sjov ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Ja, jeg trykkede sgu på linket, men vedkommende har åbenbart fået kolde tæer og har slettet det 😉
    Du er en sej kvinde, der virkelig formår at rejse dig og tage tyren ved hornene!
    Jeg under dig at få et job der passer lige præcis til dig!
    Har aldrig været i tvivl om at du gør det godt – Både i livet og med Alfred. Jeg ved at du ikke har haft det særlig let de sidste par år, men du står her stadig med oprejst pande.
    Noget af det jeg synes er allermest vigtigt, er at opføre sig ordentligt. Det er SÅ vigtigt at behandle andre mennesker ordentligt og bare være et ordentligt menneske! – Og det mener jeg du er. Skid hul i de andre negative mennesker, der tilsyneladende ikke forstår det. Du kan ikke bruge dem til noget som helst. Du ved hvad der er sandt.
    Og så lige en opfordring: Hvis man synes at du er sådan et dårligt menneske, så står det frit for at lade være med at læse bloggen eller følge dig på instagram 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Skimmede lige debatsiden og jøsses, det er jo et sted for enden af internettet, med 90’er layout og det hele. Tror der sker mange sære ting rundt i nettets kroge. Og åbenbart også hvor der sidder nogle og skriver til hinanden om hvor dumme andre er. Kan så godt forstå det må føles ubehageligt. En slags Hestenettet for de sure. Håber du får en dejlig aften trods dem, og tak for en rigtig god blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Åh, internettet. Hvor man kan sidde og skrive de mest tarvelige ting, man aldrig i livet ville sige til personen selv, fordi man sidder hjemme i sin egen stue og bilder sig ind, at det er helt okay og uden konsekvenser.

    Men heldigvis også stedet hvor man kan hoppe ind og sige: Du er skøn og skarp, ydmyg og hudløst ærlig, og det er eddermaneme sejt! (Og smutter lige ind og giver lidt, fordi hurra for dig og fuck folk med ondt bagi)

    Kh. fra en navnesøster

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denice

    Shit hvor er folk triste altså! Tænk overhovedet at bruge sin tid på den slags? Det må virkelig vidne om mangel på indhold i livet. Jeg kom faktisk til at grine da jeg læste dit indlæg. Og det er jo ikke fordi jeg synes det er sjovt for dig. Men jeg kunne næsten ikke tro det du havde læst, for det virkede så langt ud. Tag dig ikke af den slags, hvis du kan lade være. Tror simpelthen ikke på flertallet som følger dig tænker sådan om det! Og et eller andet sted, så må det være pisse lige meget hvad sådanne typer synes om dig, de kan sikkert kun lide sig selv. Good vibes herfra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celina

    På ingen måde okay! En “ondt i røven pille” lyder som en fremragende idé, den kunne få selskab af “jantelovspillen”. Du gør det pisse godt. Håber du får en fremragende weekend! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    ❤️😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sigrid

    Hvad er egentlig dine gode grunde til at fortsætte bloggen? Jeg har indtryk af, at den tvinger dig så vanvittigt meget i defensiven. Bliver det ikke for hårdt og destabiliserende for din psyke at være en “kendt” person, som folk hele tiden har en holdning til? Måske er det bare pisse usundt for dig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anne

    Læste det godt på din insta. Det kan umuligt være rart at opleve. Det eneste du kan trøste dig med er, at der trods alt var en håndfuld, der forsøgte at forsvare dig mod de hidsige typer. Det har provokeret nogle mennesker dengang du bad om penge, og det virker til at indstillingen i tråden tog en drejning derfra. Jeg håber, du får sat en form for automatiseret bidragsmodul op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Helt ærligt, så begynder jeg at tabe fornemmelsen for hvorfor du blogger. Jeg har altid godt kunne lide din blog, men jeg synes efterhånden godt nok, at det hele er blevet noget beskidt. Sikke som folk dog peger fingre, leder i krogene og formoder det værste – fuldstændigt blottet for hæmninger. Hvad er det for noget? Jeg forstår personligt ikke, at du har lyst til at være i det på denne facon. Uanset hvad du så mener om dig selv og din blog, er det tydeligt, at et eller andet ikke fungerer. Man må vel enten sætte en grænse, stoppe diskursen – eller ændre kurs (eksempelvis ikke bede om penge via Mobilepay) – det her virker bare som.. Ja, dårlig stemning og noget med at trampe på een der ligger ned.

    Jeg håber virkelig, at du har gode folk omkring dig.
    De allerbedste tanker til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Du behøver virkelig ikke retfærdiggøre noget Trine. Du får alligevel aldrig 100% af internettet på din side 🙂
    Tænk hvor triste den slags mennesker er, at de gider sidde og bruge tid på at svine dig til.. Deres holdninger er komplet ligegyldige! Du har heldigvis en trofast skare herinde også, som sætter pris på dig, dine skriverier og din ærlighed — hold fokus på dem <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Jøsses. Jamen jeg kan ikke gøre så meget ved det, desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • anne

      Jeg tror godt, at du kan bede om at få tråden lukket ligesom den anden blev. Jeg forstår sgu godt, hvis du vil det. Du er et menneske. Ikke en hobby man kan underholde sig med en onsdag eftermiddag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tine

      Har læst et par kommentarer i den tråd og tænker, at folk har virkelig for meget tid til st skrive der!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • fez

    Haters gonna hate – jeg er mere nysgerrig over hvordan man får nok bittesmå ting i sit liv, til at ha’ noget at bruge sådan en apotekerkommode der til? – Men flot er den da! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Det har man når man har børn, haha 🙂 Alt fra lego til tegnegrej og perleplader!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skraldespanden er jo ikke specielt sulten, vel?