Et uddrag.

Farvel 2017, dit svin.

Man kan jo ikke som sådan give et årstal hele skylden. Det ved jeg! Men præcis som 2015 og 2016, var år jeg ikke blev et år ældre, men nærmere ti – så sidder jeg her og er omkring 60. Appelsinhuden, begyndende grå stænk i håret og to knækkede kindtænder rigere. Forsøger ihærdigt på, ikke at tænke at 2018 fører nedsunket livmoder og gigt med sig. Uh, det bliver spændende!

I skrivende stund sidder Alfred og jeg i sengen under dynen. Han har gang i Ramasjang app’en og jeg sidder her og skriver årets sidste tanker ned. I morgen vågner jeg op til et nyt kalenderår. Som sådan har jeg ikke de store forventninger. Faktisk har jeg vænnet mig til, at livets vægtskål som regel hælder lidt for meget til den negative side. Men det gør nu også, at jeg i dén grad værdsætter de små glæder.

Julen gik ganske fint. Men det var en sensitiv mig, der landede i Silkeborg juleaften. To gange måtte jeg trække mig fra selskabet når alt lige blev lidt for meget. Jeg savnede Alfred og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle stille op med det savn, andet end at glæde mig over at han helt sikkert havde en hyggelig aften et andet sted. Og så er det godt at man kan sidde og holde sin mor i hånden. Tilsyneladende bliver man aldrig for gammel til at blive trøstet af moar.

Det var en træt mig der vendte hjem til byen igen. Men heldigvis var der godt selskab i sigte. De sidste par dage er Alfred og jeg ikke rigtigt stået op. Vi har læst bøger, set tegnefilm og dyrket det der nærvær, der helt sikkert har været tiltrængt fra begge parter. Han sover upåklageligt. De sidste to nætter har han sovet 12 timer hver nat – kun lige afbrudt af noget ‘mor, jeg er tørstig’. Tænk at det skulle tage 4 år at få Bøffen til at sove godt og grundigt igennem! Men han er så glad når han vågner. Og endnu bedre er, at han gerne ligger i en times tid og snakker med bamserne, før han stikker mig den der lammer og spørger om vi ikke snart skal op.

Han får også leget en hel del i løbet af dagen. Og lyden af de der lege og hans måde at bruge sit legetøj på tværs af koncepter – det imponerer mig gang på gang. Alt i alt, så kan jeg gå ind i det nye år med visheden om, at min unge er en klog, sej og dejlig dreng. Det gør mig stolt. Også selvom jeg ikke kan tage al kreditten for det.

Der er enkelte kommentarer jeg ikke har udgivet på det seneste. Ikke fordi de har været grimme eller noget – men fordi de har indeholdt ord eller navne der ikke skal være online. Derudover, så har jeg undgået at udgive kommentarer med en negativ klang. Blandet med gode råd i forhold til mine skriverier – men også dem hvor folk kalder mig for tigger eller luder.

Jeg har det sådan lidt… Come on.

For mig er tigger og luder to ord jeg aldrig kunne drømme om at bruge om andre. I så fald ville det hedde ‘hjemløs og prostitueret’. Forstår stadig ikke helt, hvorfor jeg er tigger, når jeg opfordrer læsere til at give bidrag til skriverier. I så fald, så er både Politiken, Berlingske, Information, Kristeligt Dagblad og alle andre dagblade i Danmark, tiggere. Times are a changing. Det var kloge ord fra Bob – men man kan ikke få i både pose og sæk. Jeg har valgt ikke at ændre bloggens koncept – det burde jeg have gjort, hvis jeg skulle være kandidat til de kommercielle samarbejder. Så skulle jeg lægge opskrifter op – tage billeder af mig selv, poserende i de nyeste klæder. Men det er ikke sådan jeg lever. Og jeg bryder mig ærligt talt ikke om at få taget billeder. Jeg vil hellere bare skrive.

Så hvorfor er jeg en tigger eller en luder – fordi jeg opfordrer til at støtte op om den underholdning der trods alt bliver leveret med jævne mellemrum?

En tigger tjener penge på almisser, givet fra fremmede. Jeg er en blogger – der giver mine læsere muligheden for at bidrage til skribenten bag. Der er ingen tvang. Det er der stadig ikke. Men jeg håber dæleme at der stadig er plads til det. I så fald, så er det via mobilepay på 26818286 – og til dem der mener at man bliver rig af den slags, så nej. Bare nej. Men det har været med til at give Alfred varme sko og sørge for, at vi har el. El er nice. Gas er også ret fedt! Og disse ting er much needed. Og så kan man sidde og tænke sit. Men det er svært for tiden. For jeg har kun to muligheder: kontanthjælp (hvilket betyder at jeg skal lukke bloggen ned) eller også benytte mig af den mulighed der hedder: bidrag fra læsere. Naturligvis skal jeg have mig et job. Det er bare svært, når tingene er svære. Og dér skal man nok have stået i min situation for at forstå det. Og det er ikke violinen der bliver trukket frem. Mere en fortælling om, at det er svært at være alene og stå med alt selv.

Der er ingen der lever i sus og dus, her på bopælen. Vi er faktisk ganske tilfredse med meget lidt. Jeg er ikke vant til at leve anderledes. Alfred er også et taknemmeligt barn. Glæden over en bil fra genneren til 5 kr – den er lige så stor som kassen med LEGO til 500 kr.

Det kan godt være lidt svært at leve så skrabet, især når man scroller igennem de sociale medier. Folk der rejser, spiser take away og lufter nyt tøj i ét væk. Men jeg ved også, at bitterhed og savn ikke hjælper det fjerneste. Man lever sit eget liv. Og jeg er bare glad for at se, at ikke alle lever så begrænset som vi gør.

Og selvom kærlighed ikke betaler regningerne, så er jeg glad for, at vi er raske. Og jeg er glad for de ting jeg har. Også selvom jeg savner tryghed og nattesøvn.

Må I alle få den bedste nytårsaften! Og tak for i år. Jeg ved ikke hvad jeg ville have gjort uden jer derude <3

boeffeeeen

21 kommentarer

  • Cæcilie

    Jeg synes det er dejligt at læse en blog der ikke er spammet af de samme sponsorater, der ikke hele tiden skal anbefale et eller andet lort, eller starter en historie udfra noget, der i virkeligheden er sponsoreret. Hvad blev der af, skriblerier om når livet gør ondt og det nærmest ikke kan betale sig at stå op, hvornår forsvandt retten til at føle “lortet” med alt hvad det indebærer. Hvorfor er det dem, der fortæller ærligt og redeligt, om hvor ondt livet kan gøre, der skal rammes og være de svage…. De svage i min optik, er betalt, shiner I et væk og har altid den samme sang….. Livet kan sgu’ette altid være solskin. Og det er ok. Godt nytår, du skriver fantastisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg tænker lidt, at du skal prøve at hvile i den beslutning du har taget. Dem der gider den form for platform skal nok støtte, dem der synes det er det dummeste nogensinde bliver ikke omvendt af at du forklarer dig.
    Det er hvad det er, take it or leave it.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krydser fingre for færre udfordringer for jer to, i det nye år og håber du kommer ind i 2018 på bedste vis i aften (:
    Tak for altid klog og god læsning <3

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Rigtig godt nytår Trine. Jeg ønsker alt godt til dig og Alfred❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Du er helt klart den sejeste og allermest inspirerende blogger og det er vitterligt en befrielse at læse dine skriverier.. ønsker dig alt det bedste i 2018! Godt nytår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hej. Jeg har læst din blog i nogle år efterhånden. Jeg har aldrig mobilepayet dig penge og det kommer jeg ganske givet heller ikke til. For jeg forstår faktisk ikke hvorfor du har det svært? Hvad er det du kæmper med som gør at du ikke kan tage er arbejde som fx receptionist eller kassedame? Hvorfor er det hårdere for dig at få tingene til at hænge sammen end det er for os andre?? Vi har alle sammen noget vi kæmper end og ting vi ikke synes er nemme eller skægge. Men så hanker man op i sig selv og gøre hvad der er nødvendigt. Du er den eneste der kan ændre på din situation og på dit liv…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Måske ved du ikke hvor svært det kan være at ‘tage sig sammen’. Det er også ok. Men jeg er ved at være træt af at undskylde og beskrive. Jeg lever med angst og depression. Ergo, så går man ikke bare lige ud og finder et job. Hver dag er en kamp.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Det har jeg forståelse for. Men så er der andre ting du kan gøre. Lav de forbandet sponsorerer indlæg og gør det til en midlertidig levevej. Selv om du ikke synes at det er dig, så er det en løsning på dit problem. Og når du så en dag forhoåbentlig har der bedre, så kan du lave det som du brænder for. Sådan må man gøre en gang i mellem, for at få tingene til at hænge sammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • TH

      Hej Sarah (og Trine)

      Jeg kan godt forstå du tænker som du gør, Sarah. Ud fra din kommentar tænker jeg, at du nok ikke har haft grænsen til komplet sammenbrud tæt inde på livet. Og så er det dælme også svært at sætte sig ind i.

      Der er grader af mange ting, også psykiske udfordringer. Jeg har en del. Nogle invaliderende og andre ikke. Fx er det i perioder ret invaliderende at lide af social angst, hvor generaliseret angst er lettere at håndtere i hverdagen. For mig. Jeg har et almindeligt arbejde, nu, men det har været en lang vej at nå dertil. Og når dit sind modarbejder dig, så er det meget svært at komme ind i gamet.

      Prøv at vende dit udgangspunkt helt om, og overvej hvor sindssygt priviligeret du er, at du er så stærk og “rask” i dit sind, at du kan tænke sådan. For det er priviligeret! Ikke på en dårlig måde, det skal du være glad for! Og jeg misunder det. Og det tror jeg også Trine gør.

      Der findes et begreb for psykisk robusthed man kalder resiliens. Ligesom med immunforsvaret hos nogle kan være meget stærkt, og hos nogle mindre stærkt, kan resiliensen hos det enkelte menneske være enten stærkt elle svagt. Nogle er bare født med en svagere resiliens, og altså en dårligere forudsætning for at slippe for psykiske udfordringer. Og så er du en af de heldige! Det er vi desværre ikke allesammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Må erklære mig enig med sarah… halvdelen af den moderne verden lever med angst og depression udover livets forskellige udfordringer.MirSynes du har brug for noget perspektiv og at komme ud af offerrollen. Nej du har ikke mange penge, eller fundet en livspartner, men du har ALT andet…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      TH: du har helt ret. Jeg kæmper ikke med de samme ting som Trine, men så kæmper jeg med noget andet. Og jeg vil ikke gøre mig til dommer over “hvem der har det hårdest”. Men det økonomiske pres som Trine lever under fordi hun har svært ved at få pengene til at række, det er der en umiddelbart rimelig simpel løsning på. Lav noget sponsoreret indhold, såfremt du får tilbuddene om det. Det vil forhåndentlig kunne reducere det økonomiske pres og så kan Trine bruge sit overskud på andre ting. Og nej, det er ikke dit drømmescenarie, Trine. Men det er en løsning. Man er nødt til at handle anderledes, hvis man ønsker ændringer..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Man kan ikke bare “tage sig sammen” når man lider af angst og/eller depression. Jeg ved hvordan det er, at føle sig invalideret af angst og depression, man kan ikke bare knipse med fingrene og gøre tingene anderledes. Man har brug for forståelse, for at blive mødt og accepteret, for at føle at det er okay at det er sådan lige nu. Hvorfor skal vi absolut blive ved at prøve at presse sig selv – OGSÅ når man er kommet ud på kanten af livet? Ja, rigtig mange mennesker har angst og/eller depression inde på livet, men der er verden til forskel på at have angst og så at lide af det, i den grad at du ikke kan have et job. Jeg har både været der hvor jeg har lidt af det og ikke kunne komme ud af mit hjem og ikke havde kontakt med nogen mennesker, for jeg ville hellere DØ. Til nu, hvor jeg lever med angsten – har stadig angst men jeg har et arbejde og kan leve mit liv “som alle andre” selv med angsten.

      Trine – bliv ved at lyt til dig selv, der kommer ikke noget ud af at presse dig selv til noget her i livet, det bliver man mere syg af.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britta

    Jeg har læst med længe, det er befriende, at der ikke er sponsorindlæg og det er sejt du er så åben om din psykiske tilstand. Men jeg har det lidt som Sarah skriver, vi er jo mange der har mange ting at slås med, sygdom, psykiske lidelser, dårlig økonomi osv. Nogle gange hjælper det lidt at være i gang, at man udfører nogle opgaver/job og måske endda får det bedre med det. Så hvorfor er det, du ikke er inde i systemet, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, uddannelse – der er mange muligheder også med eventuelle skånehensyn. Jeg tænker, at det for din egen skyld ville være mere opbyggende, man kommer let til at køre i samme rille når man ikke er ude i virkeligheden og har depressive tendenser. Håber ikke du tager det ilde op, men gerne som et velment skub til at komme lidt videre her i 2018

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Det nemmeste svar er faktisk, at hvis jeg skulle på kontanthjælp – så skulle jeg lukke bloggen ned.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Synes, at det er fornuftige og konstruktive tanker, der udtrykkes her. Kender ikke til systemet udover, hvad en veninde og et par kolleger har fortalt ift. bevilling af skånejob pga. meget alvorlige både fysiske og psykiske lidelser. Det er lykkedes tre, som jeg kender, at få tilkendt støtte og hjælp til jobs. Som sagt kender jeg ikke lovgivningen, men jeg tænker, at du måske alene for sværere ved på sigt at kombinere et deltidsjob og så din blog, hvis det altså er den vej, du vil gå. Hvis du valgte den vej, kunne du køre bloggen videre, for uden kommercielle formål er den jo blot en hobby. Som en anden skrev, så er det ofte konstruktivt at komme lidt ud og møde andre mennesker, også fagligt. Jeg har selv haft en mild depression for mange år siden, og har også været ramt af stress, så jeg kender lidt til nogle af de dér psykiske belastninger, som rammer de fleste af os i livet. Man kan ikke bare sige til en deprimeret eller stresset, at de bare skal tage sig sammen. Men man kan omsorgdfuldt vise dem nogle små stier ud fra mørket, ud i lyset. Jeg synes, at det lyder til, at du er meget reflekterende over livet og verden og dig selv, og det er et stærkt træk hos alle mennesker. Men sommetider får jeg også følelsen af, at du måske spekulerer for meget. Det kan man ikke bare bede dig holde op med. Men jeg kunne godt være fristet til at opfordre dig til i højere grad at beskæftige dig med noget, der er uden for dig selv og din egen verden. Lade dit sind få ro. For at gøre det skal du måske være stærk nok til at bede om professionel hjælp til at få din økonomiske og professionelle situation under kontrol. Der er gode muligheder på jobmarkedet i øjeblikket, gode chancer for at kunne lave en kombination af flere ting, så du får et fast indkomstgrundlag hver måned.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Godt nytår og dig og Alfred. Han er kær.
    Jeg synes det er så modigt at du skriver om emner som angst og depression.
    Heldigvis er det, for en del, noget der ikke varer evigt (selv om det må føles sådan til tider).Jeg håber 2018 bliver dit år 😊.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Kære Trine.
    Jeg tror aldrig jeg har kommenteret og jeg har aldrig doneret til bloggen (for det er synes jeg det er! En donation til bloggen, ikke en almisse til dig). Dog hovedsagligt fordi jeg står i en stitution der minder lidt om din: jeg er mega meget på røven. Og alene med min datter. Det jeg gerne vil sige med det er, at jeg ved hvor sindssygt ensomt det er at være i en økonomisk lortesituation når man er alene. Da jeg var sammen med min datters far var vi sådan set også på røven, men det føltes aldrig nogensinde lige så vanvittigt angstprovokerende som når der ikke er nogen til at stå sammen med én i den lortesituation. Jeg får nogle gange ondt i maven når jeg læser dine indlæg, fordi jeg kan genkende i hvert fald noget af den mavepine og angst du beskriver. Men samtidig er der en mærkværdig tryghed i at vide, at man ikke er den eneste i verden der ligger søvnløs og prøver at lade være med at tænke på andres feriebilleder på Instagram… så tak for det <3
    Jeg håber det bedste for dig og Alfred<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg synes du er en dejlig kvinde og mor. Jeg sender en gang imellem et bidrag, men jeg er studerende og pengene rækker heller ikke super langt her.

    Jeg ønsker dig ALT det bedste i 2018<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Kære Trine
    Rigtig godt nytår.
    Jeg har fulgt med på din blog on/off… Jeg tænker om du har mod på at påbegynde en uddannelse? Så kunne du Modtage SU, og evt. ekstra tillæg som forsørger? Plus kvalificere dig til et fremtidigt job.. og studier er hårde, men fleksibiliteten Kan være større og mere elastisk end et job f.eks. Hvilket kunne være positivt i din situation.
    Du kan ligeledes søge om evt. støtte, ift. De psykiske problemer du kæmper med.
    Du har nok tænkt tanken, men ville blot skrive det.
    Håber 2018, bliver et bedre år for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Jeg har ikke fulgt med i lang tid – men ud fra det jeg har læst er du bare sej – og en fantastisk mor. Og, som jeg ser det, er der intet i vejen med at bede om hjælp. Jeg synes, det er ærligt og sejt at bede om hjælp, når man har brug for det. Sender lige en bunke god energi (og et lille bidrag) din vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et uddrag.