Måske han skulle ta' og få sig en blog

At sutte op fra slap….

Jeeeeez… Kan lige se, at det er et stykke tid siden jeg sidst skrev et skriv! I hvert fald herinde! Det er der en helt god grund til. Work! Og det vidste jeg egentlig godt, at det ville ske. Det er en helt naturlig ting, når man starter i nyt job. Man bruger sin energi dér, for det er dér fokus skal ligge.

Overskriften er nok lidt i den dirrrrty ende, men det handler faktisk slet ikke om penisser. Sorry – men jeg taler om min hjerne. Som har kørt på et ret lavt blus i virkelig lang tid. Pludselig skal den i omdrejninger – og det er lidt af en udfordring. Som de fleste af os godt ved, så er hjernen jo en muskel. RED: En kyndig læser gjorde mig lige opmærksom på, at det slet ikke er en muskel. Men tænker at vi lige bærer over med den misforståelse – og så bare er taknemmelige for, at jeg ikke er læge også sådan. Man må godt grine).

Og den skal trænes op, når ikke man har brugt den så vanvittigt meget i lang, lang tid. Muskel eller ej. Men det skal den altså.

Og jeg skal love for, at den er kommet på seriøs boot-camp. Mængden af ny viden og information er stor. Og det er lige med at holde tungen i munden og få det bedste ud af træningen – og så huske at strække ud efter endt workout.

I er naturligvis begyndt at spørge ind til, hvad det egentlig er jeg laver. Og jeg skal nok løfte sløret helt, når vi nærmer os målet. Men der er tale om et job, hvor jeg (sammen med min partner in crime) skal få både en webshop og en fysisk butik op at køre! Og det er en vild opgave. Der er SÅ mange ting der skal spille. Beslutninger der skal tages, ideer der skal vendes, opgaver der skal løses. Både i den lette ende og i høj grad i den tunge. Man kan egentlig kalde mig for en co-pilot – hvor piloten er min seje chef, og jeg er hende der kan overtage når hun skal tisse eller lufte hunden. Men jeg skal også kunne være hende, der kan styre hele herligheden – hvis der er brug for det! Jeg kommer jo ind med en lidt blandet baggrund. Hvilket hun åbenbart mener er lidt af en win-situation for hele foretagendet. Er trods alt udlært indenfor salg – og har også nogle års erfaring med markedsføring og sociale medier. Og hun er skide god til at finde ud af alle mulige ting også. Så sammen er vi vist nok en ret sej kombi. Der bliver i hvert fald kørt en masse kaffe ned. Og selvom jeg mister lidt selvtillid hver gang hun skal forklare mig hvordan man sætter en ny iPhone op og fucker alt med Apple id op, så må hun næsten have en tålmodighed der er langt større end min egen. For hvor jeg har lyst til at kyle telefonen i gulvet, så er hun helt rolig og tager roret. Håber sgu jeg kan gøre det samme for hende bare en gang i mellem!

I dag er gået med at se rigtig, rigtig meget med markedsføring. Og min hjerne er fyldt op til det punkt, hvor jeg er overbevist om, at jeg kun kommer til at drømme om mailinglister og pop-up’s i nat. Men det er ok. For jeg sørger for at strække hjernen ud i aften inden jeg skal sove. Det gør jeg bl.a ved at slukke lys – og tænde et levende. Og så sætter jeg noget meditation på. Ved godt det lyder enormt hippie-agtigt – men det hjælper. Og det giver ro. Så der er masser af plads til ny info i morgen igen.

Men hold kæft hvor er jeg træt på en helt ny måde! Hvilket er en seriøs gave i forhold til min dårlige søvnkvalitet. Jeg går totalt død, hvis blot jeg sørger for, ikke at overstimulere med film og i det hele taget skærme der lyser op i mørket. Så det behøver ikke engang at være meditation. Det kan også være en god podcast.

Hjemmet halter lidt bagud, og vasketøjsbunken er større end nogensinde – men det er okay. Udfordringen er at samle mig sammen til at få lavet mad. Drømmer om en mand, der i bar overkrop serverer mig et varmt måltid når jeg kommer hjem. Det er nok utopi, så sig mig lige engang: Hvem skal man knalde for at få rabat HER???

Det her er bestemt ikke et brokke-indlæg – tværtimod. Det er faktisk ganske optur, at få lov at bruge de evner, der lidt var blevet forsømt. Og jo mere træning min hjerne får, og jo mere struktur og gode vaner der kommer til i hverdagen, jo bedre! Alle ved, at det trækker tænder ud at starte op i et nyt arbejde – med nye rutiner og nye udfordringer. Før var jeg bare træt. Træt af et liv og en hverdag der kørte i ring. Nu er jeg bare sådan helt almindeligt træt. Men det fede er, at jeg går hjem og glæder mig til at starte forfra igen i morgen. Se, DEN var ny!

work

14 kommentarer

  • camilla

    Hvor det dejligt at høre at det går godt med det nye job.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Hvor er det bare skønt at høre!!!! Tusind gange tillykke med det! Glæder mig til at følge med fra sidelinjen 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Simpelthen så dejligt – og livsbekræftende at læse. Og når du kan, så kan vi andre også komme ud af hulen og videre ud i livet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Ja. Det kan man. Men man ved bare aldrig på forhånd. Det er dét der er udfordringen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Hjernen er ikke en muskel 🙂 Men det er hjertet til gengæld!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Zeyyil

    Så fedt. Bare fedt på dine vegne. Kæmpe High five

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Dejlig læsning ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rasmus

    Du er for sej! 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christel

    Jeg bliver helt vildt glad på dine vegne! Fedt dor DF med et job der gør dig godt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise S

    Ved ikke, hvem man skal knalde for at få rabat på just-eat. Men jeg nyder personligt ret godt af at være en blog-slut, nu hvor aaaaalle har en rabatkode til den der Wolt-app. Det spiller sgu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det spændende. Mon vi er kommet i samme branche 😀 I så fald velkommen til. Det tror jeg ikke du vil fortryde 😀
    Bedste hilsner
    Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Måske han skulle ta' og få sig en blog