Intet nyt er godt nyt

Life as it is!

Synes godt nok at dagene, ugerne og månederne forsvinder hurtigt for tiden! I forgårs var det vinter, med kulde, sne.

Kalenderen sagde januar. Sådan føles det i hvert fald. Og nu er jeg dér, hvor jeg pludselig ifører mig min tynde forårsjakke og den rent faktisk er lidt for varm. Kom sol, kom varme og kom fuglekvidder udenfor mit vindue. Omend det lyder enormt romantisk og rart, så er sidstnævnte ved at drive mig en smule til vanvid. Fordi jeg sover med åbent vindue. Og på en eller anden måde, så er der flyttet en fugl ind i gården, hvis skønsang lyder lidt som en hybrid mellem en bilalarm og et vækkeur. Og den satans piphans står op ved 4-tiden. ForTÆL mig lige hvilken fuglerace vi har med at gøre her? Og hvordan får jeg den til at flytte?

Ornitolog har jeg aldrig været, og Google er ikke til megen hjælp. Mest af alt, fordi jeg ikke har haft held i mine søgninger som bl.a har været noget ala ‘fugle der larmer pisse meget, fugle der skriger, fugle i danmark, våbentilladelse, human aflivning af fugle….’ and so on.

Men nu skal alt ikke handle om fjerkræ, så lad os tale om noget andet.

Hvad er det nu du laver?

Arbejde, f.eks. I er jo mange der har spurgt ind til, hvad i alverden det er jeg laver. Jamen altså – jeg arbejder jo i en hundebutik. Og ja, der må gerne grines. Det gjorde jeg også selv i starten. For jeg aner ganske enkelt ikke ret meget om menneskets bedste ven. Og jeg ved på ingen måde hvordan en sele passer – eller hvordan man ifører dem sådan én. Heldigvis har jeg en tålmodig chef, der gerne låner sin egen hund ud, når jeg skal lære alt muligt. Og mottoet er lidt i stil med….

‘Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt’.

Sådan er det med mange ting i mit liv lige pt.

Tænk at jeg engang var skræmt ved tanken om at skulle give en baby sparkedragt på. Lemmer der skal smides ind i en dragt bestående af 4-5 udgange. Det er INTET i forhold til hundeseler, kan jeg lige fortælle. For babyer har ikke skarpe tænder og kløer, og de løber ikke væk mens man sveder over, om man nu også har husket at få både ører, ben og poter ud af de rigtige huller. Yes, jeg lærer noget hver eneste dag. Til gengæld har jeg også et job, hvor jeg får lov at nusse de firbenede venner bag øret og der bliver lystigt hoppet op ad mine ben på daglig basis. Til et punkt, hvor jeg bare har vænnet mig til at have kroniske blå mærker op ad lårene. That I can handle.

Vi er ved at falde godt til rette i vores lille Christianshavner-biks – og vi har nye kunder inde hver eneste dag. Dagene går med at optimere vores webshop, tale med kunder og jagte følgere, likes og potentielle kunder på de sociale medier.

Det sidste kender jeg godt til, men jeg har aldrig arbejdet med en webshop før, så meget af det er også nyt. Men det i sig selv er en spændende udfordring. Kort sagt, så er der en generel optur over at gå på arbejde hver eneste dag. Og jeg går aldrig hjem med tanken om, at i dag har jeg ikke lavet en skid.

Til gengæld oplever jeg, at min søvn er i verdensklasse, min rytme er blevet helt god og alt i alt, så er det ren win, sådan som hverdagen løber rundt rent arbejdsmæssigt.

Udover at arbejde, så sover jeg naturligvis – og formiddage og aftener bliver brugt på delvis afslapning, motion og socialisering. Men der går også meget tid og energi på, at sætte mig ind i alle mulige juridiske og praktiske ting. Det er ikke nok timer i døgnet til alt lige pt. Men fordi jeg ved, at det kun er i en begrænset periode, så er det til at leve med. Og når hverdagen går op i hverdag og praktik – så daffer jeg op nordpå, hvor der tankes op på kys og kram, frisk luft og følelsen af ro. Det er virkelig vigtigt.

I har mange, MANGE spørgsmål i kommentarfeltet for tiden. Mange kan jeg ikke udgive, fordi jeg ikke ønsker at udlevere private ting for tiden. Og det er let nok at gætte hvorfor. Kortene holdes tæt ind til kroppen, fordi der nævnes navne og gætterier der ikke skal ligge til offentlig skue. Jeg kunne selvfølgelig vælge at skrive til folk personligt, men jeg har ganske enkelt ikke tid. Og ej heller lyst til at uddybe hvad der foregår i kulissen når det kommer til de udfordringer jeg står overfor lige pt. Det håber jeg er okay med jer?

Hvad er dén nu af, har du fået en kæreste?

Noget jeg så til gengæld også er blevet spurgt ind til er, hvad det nu er for noget med det der ‘kæreste’. For det er sandt nok. Sådan én har jeg. Og det er virkelig dejligt. Også selvom det tager lidt tid at transportere sig til provinsen. Vi ses når vi kan – og når vi gør, så er det hele turen værd. Men vi er også bare begge travle mennesker, med hver vores hverdag der skal løbe rundt. Men, hånden på hjertet, så er han nok noget af det bedste der er sket for mig i lang tid. Og det tog tid, at nå dertil hvor jeg kunne lukke et andet menneske ind i mit eget lille kaos.

Men sagen er, at han i høj grad har været med til at forme mig som menneske gennem det sidste års tid. Han vil sjældent have ros for det, og når han får det, så er det ikke altid sikkert at han vil kendes ved det. Men nu er dette her MIT domæne, og jeg skriver hvad jeg har lyst til! Så ja, han er ikke modtagelig når det kommer til ros, men han skal nu alligevel have det. For det har han fortjent. Tænk at møde sådan en som mig, der var helt udtjent og opgivende – til et punkt hvor de fleste nok ville dreje om på hælene og tænke ‘fuck, no’ – til at se det potentiale som jeg selv havde glemt eller begravet, i hvad der minder om mesterskaberne i at have en offerrolle. Aj, hvor var alting bare så skide synd for mig. Og alt var bare altid andres skyld. Aldrig min egen. Måske har han praktiseret ‘tough love’, men det var også lige præcis det jeg havde brug for. Ikke flere mennesker der godt kunne rumme mine nedture og min manglende evne til at handle på de ting der holdt mig fast i en dårlig cirkel. Næh, med ham her der var der kun én vej. Og det var fremad. I mit tilfælde, så var det lige præcis det der skulle til. Motivation og støtte. Men jeg skulle også kæmpe for den støtte. Se problemerne i øjnene og handle. And so I did.

Man kan så også konkludere, at når min egen mor – uden opfordring eller tvang siger, at hun synes han er helt rar og god, så er det også en af de slags kvalitetsstempler der trumfer alt andet. Jeg har trods alt en lille håndfuld længerevarende forhold i baggagen, og den udtalelse ham her har fået fra hende, det er der dælme ikke andre der har fået. Overhovedet. Så det er også enormt rart, at både venner og familie kan se, at der er noget godt dér.

Så det var en lille fortælling om status, tanker og den slags.

gettin ready

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Intet nyt er godt nyt