I mangel på en genial overskrift...

What to do?

Sad og talte lidt med Schweizeren (burde nok snart finde et andet alias til ham?) om hvad i alverden jeg skulle begive mig til, nu hvor jeg er sygemeldt. Av. Sygemeldt. På ubestemt tid, endda.

Én ting er sikker dog, jeg kommer til at skrive meget, meget mere. Og ganske sikkert er det også, at jeg kommer til at skrive om mere end bare savn, sygdom og alt det grimme. Måske kan der også komme andet på menuen! Men jeg glæder mig i hvert fald til ‘hverdagen’ begynder. Lige om lidt starter Schweizeren på sit nye arbejde, og det betyder en masse tid alene. Og hvad skal jeg dog få tiden til at gå med? Jeg har ikke alle de der bøger, man kan sortere i farveorden og jeg løber enormt hurtigt tør for ideer..

Det er som om, jeg har fået ordineret RO på en recept. Men der står bare ikke hvor stor en dosis jeg skal have. Har det lidt som om, at jeg har fået bind for øjnene og sendt ud i et liv, jeg ikke kender. Scary shit. Tror måske det handler om, at jeg skal holde mig til den regel jeg satte op fra starten: Én ting om dagen.

Og vi har nu fået underskrifter på, at Schweizeren og jeg ejer lejligheden sammen. Ergo er det en afsluttet sag, der har taget næsten ubærligt måneder at få på plads. Så det er ikke længere dér jeg skal lægge mine kræfter. Selvom jeg da godt kunne have undværet at betale af på et helt andelslån alene i de mange måneder. Men sådan er det. Nu kan jeg koncentrere mig om andre ting. Som f.eks at indrette mig i en halvanden-lejlighed, fremfor 100. Hvor det hele meste blev brugt til opbevaring.

Folk spørger, om jeg har lyst til at tage med ud og sejle kajak. Om jeg har lyst til at danse den dårlige energi ud af kroppen. Jeg kan bare ikke lave en aftale i næste uge. For jeg ved ikke om jeg kan, eller om jeg har lyst. Måske betyder det lige præcis at jeg er syg, og ikke ved hvad dagen i morgen byder på. Hvis folk spurgte mig i dag, om jeg ville være med til at lære at danse tango, så ja. Men i næste uge? Det ved jeg da virkelig ikke.

Måske vil jeg gerne lære at danse tango i næste uge.

Jeg ved bare, at jeg tager alt dag for dag. Og jeg ved nu, at noget af den medicin jeg er blevet sendt hjem med, gør mig til skyggen af mig selv. Så det stopper jeg med. For jeg har ALDRIG været fan af medicin. Med enkelte undtagelser. Og det er når det handler om søvn. Min søvn er vigtigere end det meste. I morges vågnede jeg til lyn og torden! Og masser af regn. Det er faktisk helt befriende, efter de mange uger med tørke. Tror også at haven har ret godt af det 🙂

Jeg sidder dog også og venter lidt spændt på, hvor lang tid der gør før alt det her kontanthjælps-halløj går i gennem. Med sommerferie og underbemanding, så bliver det en lang og strid tid, så kryds lige fingre for, at det ikke går så langsomt som jeg frygter, ik?

Jeg har forsøgt at svare på de fleste af jeres spørgsmål i kommentarerne i mine indlæg – men jeg vil også gerne takke jer for alle jeres tanker og virtuelle kram. Det betyder mere end I aner. Hvor er jeg heldig at have læsere som jer! De personlige mails jeg har fået, samt sms’er – jeg skal nok få svaret på dem løbende – I promise! Og også tak til jer, der har doneret lidt til Alfreds transport-opsparing. Det betyder virkelig meget. Og de af jer, som har vist bekymring angående indtægter på bloggen vs. kontanthjælp – det er ikke et problem. Det bliver bare trukket fra min ydelse. Denne måned især, falder de et meget tørt sted! Så jeg kan skrive løs, og dermed stadig modtage bidrag til bloggen og til Alfred. Dette kan gøres på mobilepay på 26818286 – og naturligvis indberettes al indtægt til skattefarmand.

Hav en dejlig dag, der ude <3

 

19 kommentarer

  • Kat

    Jeg har EN ting, som i den grad har virket for mig, som sygemeldt med brystkræft. Jeg ved godt at det er en helt andet sag, jeg er sygemeldt med, men jeg tror nu, at de gener som min sygdom og særligt behandlingen af den giver, kan minde om dine. Jeg har også svært ved at overskue dagene frem i tiden, hvorfor aftaler Nogengange er svære at holde. Men det som altid hjælper og som jeg oftest har prioriteret er at GÅ! At tage et par gode sko på om morgenen og så gå: alt fra 5000-15000 skridt. Tag en måler på og så GÅ – det er mental energi til en syg krop og sind. Jeg lover det!!! Jeg har lydbøger i ørerne, mit abonnent med Mofibo får jeg stensikkert mere ud af end dem :-). Men det er sikkert også fint at gå med musik eller bare nyde lydene som er :-). Jeg elsker at følge dig!! Så bare GÅ – og SKRIV :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Jeg har angst og har været sygemeldt i perioder (fucking lorte pis angst!). Jeg er sådan en der lige pludselig har spillet Tetris i 3 timer fordi jeg beskæftiger min hjerne ud af tankemylderet. Men istedet for Tetris strikker jeg nu. Det er så terapeutisk! Petiteknit har super fine og nemme opskrifter til voksne hvis du har lidt folkeskole strik bagerst i hukommelsen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg har hørt forfærdelig mange lydbøger, mens jeg har været sygemeldt. Og så gået ture og bare forsøgt at få det bedre. Men Gud hvor var det svært, dengang jeg skulle til at finde ud af, hvad jeg godt kan lide at lave, nu når jeg ikke kan arbejde. Eller bruge min krop særlig meget. Så mit råd er at tage én dag ad gangen og bare udnytte at du har fået bevilliget tid og ro. Jeg sender de varmeste tanker <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Trine.
    I forbindelse med fødsel af mine datter for 5 år siden, fik jeg angst. Voldsom angst. Og har ikke arbejdet siden. Har taget nogle enkelte fag på VUC i det omfang jeg kunne overskue det, bare for at bruge hovedet. Derudover har jeg med tiden, prøvet at finde ud af, hvad der vil berige mit liv – og det er helt i det små. Har hentet en mindfulness app, jeg bruger 15 min om dagen. Det gør mig godt. Derudover er jeg begyndt at gøre lidt mere ud af min madlavning – ikke så det er store dyre middage (tværtimod) – men er blevet vegetar, og prøver at sammensætte hvert måltid, så det bliver en oplevelse … bare for at have noget at gå op i – og noget jeg NU er god til. For alt det jeg var god til før, kan jeg ikke mere.
    Så find små ting, der ikke kræver for meget energi, men spm alligevel synes af, at du har gjort en forskel (ved ikke om det kan bruges, men mere skal der ikke til for mig…lige nu)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Kære Trine.
    Jeg ved ikke, om du overhovedet er til sådan noget, men jeg brugte meget tid på hhv at hækle og brodere, da jeg var længst nede med depression. Det var virkeligt et helle for mig, fordi jeg skulle koncentrere mig om noget – og først og fremmest lære det. Det kan virkelig anbefales! Man kan også lave nogle virkelig fede statements med broderi – Pinterest er fyldt med gode idéer. Jeg forestiller mig, at du måske bruger bloggen på samme måde, som jeg brugte garn – det at skabe noget, og se at der kommer noget ud af det, man har brugt tid og energi på.
    Jeg strikker også nu, men synes det var nemmest at lære at hækle, fordi man kun skal holde styr på én maske af gangen… Jeg håber, du finder det rigtige for dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene P

    Jeg var sygemeldt med stress en længere periode og min psykolog hjalp mig med at lave et uge skema forstået på den måde, at jeg en gang ugentlig skulle handle, en gang ugentligt lave en god ting for mig selv (fx ansigtmaske eller lignende) og 2 gang ugentligt dyrke motion iform af gåture..Det hjalp mig meget, at have disse helt simple delmål i hverdagen..
    kram til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tatiana

    Yoga!❤️🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CD

    Betale af på andelslån alene? Måske du snart skulle åbne op for posen med sandheden i stedet for at ha en blog baseret på løgn omkring hvorfor din søn blev fjernet. Men denne Kommentar når jo ikke dagens lys, den sletter du jo bare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Må lige rette dig en enkelt gang eller to her – tre påstande, alle tre forkerte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Wauw, et flot respons på en latterlig, fornedrende, insinuerende og tåbelig kommentar. Luk din galde ud et andet sted. Peace.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Jeg undrer mig over din kommentar. Hvad er det, der får dig til at skrive sådan en kommentar? Du er nysgerrig nok til at læse med, men synes du bliver fyldt med løgn? Hvad baserer du det på? og kunne det ikke være bedre for dig og Trine at du tog et valg om ikke at følge med. Det gavner visten ingen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • CD

      Man kan vel godt læse med selvom indholdet er baseret på løgne. Her høres én side af historien som indeholder rigtigt meget usandt og usagt. Lidt realitetssans burde dukke op i flere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Først og fremmest, så synes jeg man skal stoppe med at kalde fremmede mennesker løgnere. Når dét så er sagt, så betyder usagt jo ikke at man lyver? Kunne det tænkes, at der er ting der alligvel er lidt for private? Og at der er én side at ‘historien’ – jamen det giver da kun mening. Det er jo mig der skriver bloggen. Ergo er det min side af sagen. Det kan næppe komme som en overraskelse for hverken du eller andre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Din kommentar giver en opfattelse af, at du VED at ting er usande? Man skulle tro, at du ved ting, som gør, at du kun læser med, for at kunne bruge det der skrives… Det virker ikke til, at du vil Trine det godt – ærgerligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Skam dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Alt det bedste til dig. Lav bare aftaler med elastik – lige nu lyder det fedt, men hvis du står og ikke kan komme ud af døren til kajak eller What ever, så er det jo bare sådan – så bliver det bare en anden gang 😉❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Som et par andre har foreslået, så er håndarbejde virkelig godt for psyken.. Jeg kan godt strikke, men hækler primært… hækling er lidt nemmere, da du stort set kun skal lære to slags masker og så er du ret godt kørende.. det er heller ikke så store projekter, garn til trøjer osv kan godt være lidt dyrt.. Med hækling kan du købe kan du være godt kørende for under 100 kr.. tippet er givet videre, håber du finder noget du kan fylde dagen og som kan give dig ro i sindet.. tanker til dig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Altid svært at give andre gode råd, men når du nu spørger! Kom ud i naturen. Gå og løb så i korte intervaller af 1 min eller mindre. Langsomt øger du frekvensen af løb til 2 min af gangen, 3, 4, 5 osv. Ingen præstationspres. Stille og roligt. . Det er jo bare dig og naturen og det kræver ingenting, andet end at tage skoene på. Når først endorfinerne suser i kroppen mærker du gevinsten. Det virker! Du kommer gladere tilbage og ofte med nye perspektiver på tingene, det lover jeg. Men lad være med at høre musik imens. Lyt til dit åndedrag og naturens lyde og mærk din krop.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Trine,
    Som de andre skriver, så er håndarbejde lækkert. Gå i grene, køb et nøgle bomuldsgarn og en rundpind str 3 og strik en karklud efter en video på YouTube 😉
    Jeg brugte også tid på min have, kryds og tværs og at stene serier, da jeg var syg.
    For mig var det også en stor hjælp at skrive min helt egen dagbog næsten hver dag.
    Den hjalp mig til at se, at jeg fik det bedre.
    Jeg lavede ikke mange aftaler og dyrkede ikke sport. Det virkede ikke for mig.
    Perle plader og malebog er også rart.
    Det vigtigste er nok bare, at gøre lige præcis det, man har lyst til, og hvis man ikke ved det, kan man jo prøve sig frem. 😀
    Knus og tanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I mangel på en genial overskrift...