Beklager.

Tilløb

Først og fremmest vil jeg sige, at mine seneste indlæg ikke handlede om de forbistrede click-baits eller et forsøg på at pynte lidt ekstra på sandheden. Jeg skriver ikke på bloggen for at få flere likes eller flere læsere. Det er min sandhed, og den er helt reel og ægte.

Jeg prøver stadig at finde ud af hvad jeg skal bruge bloggen til – og hver gang jeg gør, så når jeg tilbage til udgangspunktet: at dele, så man ikke føler sig alene.

Jeg passer ikke ind i det glitrende blog-univers, hvor jeg udgiver indlæg om nyeste indkøb, madplaner eller hvordan jeg skal indrette min bolig efter de nyeste tendenser. Jeg har prøvet, men skoen passer bare ikke. Der findes mange andre som er enormt dygtige til de ting, og heldigvis er der plads til det hele.

Grunden til at jeg ikke har skrevet i lang tid er, at jeg ikke er sikker på om der er plads til mig. For jeg ved, at hvis jeg lukker op for sandheden, så er det ikke rar læsning. Men jeg kan trods alt forsøge at gøre det i mængder der ikke er for meget.

Tror de fleste af jer kender udtrykket ’når bægret flyder over’. Det kan det gøre på forskellige måder. Det kan være arbejde, familieliv, livet generelt – og så kan det være sorg, stress, uro, bekymringer og så videre.

Mit bæger er for længst blevet overhældt med alverdens væsker – og det jeg i virkeligheden har brug for er, at have nogen at holde i hånden. Også selvom det er virtuelt. Jeg ved, at der kun er én vej nu – og det er fremad. Jeg har lovet mig selv, at de sidste par uger de skulle være det absolutte low point. Der er ikke mere at tage af, andet end sølle rester. Efter resterne.

Det kan muligvis være, at nogle sidder derude på den anden side og tænker ’Aj, nu må hun sgu lige stoppe, så galt kan det heller ikke være’. Men her er jeg så heldig, at jeg har mennesker som tror på mig. Det er ikke mange jeg har tilbage, men dem der stadig står oprejst sammen med mig i dag, dem er jeg så taknemmelig over. For jo, det passer.

Men jeg har også brug for jer. Så spørgsmålet er, om I hænger på, når jeg tager de der små og spæde skridt mod en oprejsning der må og skal kunne lykkes?

I går tog jeg til mit allerførste møde. Jeg har haft mange, mange møder de sidste par måneder. Under tvang. Men i går var noget ganske andet. Det var helt frivilligt, og det er det bedste jeg har gjort for mig selv i mange, mange år. Glem alt om spa ophold og charter, det her var en forløsning jeg aldrig har oplevet før.

Foreningen beskæftiger sig med det at have levet, været og opvokset i en eller anden form for dysfunktionel familie. Og sammen hjælper man hinanden med ikke at føle sig alene.

Jeg følte mig så velkommen og tilpas hele vejen igennem, og det er en lettelse, når man tænker på, at jeg slet ikke turde tage af sted. Overhovedet.

Tilbage til i dag, hvor jeg sidder med en ny ro, og en ny følelse af, at det kun kan gå fremad nu. Jeg har ikke mere at miste. Og jeg ville ønske, at jeg havde taget hul på traumer og alt det der for mange år siden, men jeg tror også på, at man skal være klar. Ellers gør man det ikke helhjertet. Det har taget mig mange, mange år at forstå at jeg ikke har haft værktøjerne i orden. Jeg har altid vidst, at jeg har et følsomt sind. Jeg har altid vidst, at jeg er sådan en der tager andre menneskers ting på mine skuldre. Og jeg har været enormt ihærdig til at give gode råd. Jeg har bare ikke efterlevet dem selv.

I går lærte jeg at lytte. Og jeg lærte, at jeg befandt mig et sted, hvor man godt måtte sige PRÆCIS hvordan man havde det, uden at komme med en forklaring eller en undskyldning om hvorfor jeg havde det sådan. Og der kom heller ingen råd min vej. Følelserne jeg havde, som der blev sat ord på, de kom ud i rummet, og fik egentlig bare lov til at flyve ud ad vinduet. For der var ingen der sagde noget om, at så skulle jeg bare løbe en tur eller spise lidt sundere. Næh, der blev bare sagt tak. Som i tak fordi jeg delte.

Jeg gik derfra, lettet som ind i helvede. Men også med en rigtig ærgerlig følelse af, at jeg skulle have gjort det for lang tid siden. Mens jeg stadig havde noget at tabe. For ærligt talt, så er jeg rimelig afskrællet. Jeg kan ikke arbejde. Jeg kan ikke holde ud at være i mig selv, fordi jeg føler jeg mangler en helt essentiel del af mig selv = mit barn. Og omvendt ved jeg, at han også mangler mig, hvilket bestemt ikke gør det bedre. Men alt det er noget der arbejdes på, og jeg ved at det nok skal lykkes, at han får alt det bedste fra os alle. At han ikke kommer til at mangle nogen af dem han holder af. Det er det vigtigste for mig.

Jeg har ikke længere angst på samme måde. Jeg har kun uro. Men uroen kan også være en værre form for larm. Men jeg har efterhånden lært at leve med den, fordi jeg ved den kommer når der er for meget at se til. Og jeg ved nu, at jeg kun skal se fremad, og at jeg kan håbe på at få ro til at gøre det.

De sidste mange uger har jeg valgt mine kampe. Eller nærmere sagt: lagt min energi i det der er vigtigt. Som f.eks at få min boligsituation på plads. Det har været hårdt. For hvordan vælger man sine kampe, når der er nok at tage fat i? Det gør man, når man tænker over, hvad det er der holder én mest vågen om natten. Det er sten-sikkert, at ingen vil tro på, at jeg primært har levet af nudler, agurk og vand fra hanen i alt for lang tid. Man kan se det på mit taljemål og mine lår, men man kan også se det på min bankkonto. Ordet ’rådighedsbeløb’ er ikke noget der har været en del af mit liv i lang tid. Til gengæld har Alfred aldrig manglet noget. Hverken kærlighed, mad, tøj eller oplevelser.

Mit håb er, at jeg når til det punkt, hvor postkassen ikke er noget jeg frygter, men noget jeg ser som en naturlig del af livet. Fremfor et uhyre, der minder mig om alt det jeg har kæmpet for at få styr på, men bare ikke har fået lov. Fordi livet kom i vejen.

Dette her er et indlæg hvor jeg stille spørger, om I vil joine mig fremadrettet. For så har jeg en helvedes masse på hjerte, som jeg gerne vil dele med jer på vejen. Mod noget der endnu er uvist.

Som jeg har skrevet i de tidligere indlæg, så er det ikke sikkert at jeg udgiver kommentarer. Det kommer an på om de omhandler andre mennesker end mig. Man er altid velkommen til at sende mig en mail eller en sms. Jeg læser det hele.

Begge dele kan findes under info øverst på siden. Bidrag er altid velkomne også, men jeg er glad for at folk bare læser med <3

 

98 kommentarer

  • Gitte

    Hvor er du sej! Virkeligt. Jeg tager hatten af for dig. Jeg har været med på bloggen fra dag ét. Har selv en søn fra december ‘12. Jeg har både grint og grædt med dig. Kæft hvor jeg ønsker for dig at du får lidt medgang nu. Jeg er ihvertfald med dig – jeg går ingen vegne, for dine indlæg er altid ærlige. Og selvom vi langt fra er ens, så sætter du alligevel ord på nogle følelser som jeg ikke selv kan. Jeg har også “mistet” min søn – ikke på samme måde som dig. Men en gevaldig nedtur – helt derude hvor man planlægger at give slip – har givet ham en meget usikker tilknytning til mig. Jeg hepper på os begge. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg vil SÅ gerne stadig læse med – og bidrager også indimellem, når jeg har læst et godt indlæg 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria B.

    Tak for at dele. Jeg er helt klart med. Det er så vigtigt at dele og jeg har flere gange spejlet mig i dine refleksioner omkring at være mor, når det er og kan være svært indeni en selv <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla T

    Der er plads til alle – og der er helt sikkert plads til dig. Jeg er også med fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette S

    Tak for at du deler. Kan ikke forestille mig hvilket mareridt du gennemgår med din søn. Men stress, depression og angst kan jeg desværre godt sætte mig ind i. Er med fremover og synes det er så flot at du deler. Det kan ikke være det nemmeste i verden, men det er vigtig❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    DU – og DIG er vigtige. Du er den skønneste ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Silke

    Klart-bare fremad! Du har altså en hudløs ærlighed og reelt indhold som de andre “tomme” reklamesøjler ikke har. Bevares, det er så cool at kunne leve af det med spons, men jeg vælger dem fra. Skulle du ikke skrive en lille bog, hvor man via betaling kan læse kapitler? Der må da også være nogen derude der gerne vil udgive dig, du skriver godt og hudløst ærligt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Du er virkelig sej, virkelig sej. Jeg har også været med fra starten – og hepper på dig hele vejen. Jeg kan godt lide din måde at sætte ord på dine følelser OG faktisk kunne jeg også lide når du skrev lidt om dagligdags ting.
    Jeg er med hele vejen og er kæmpe fan af dine ord og kender godt selv til når angsten kommer til en – og de fordomme der følger med når man fortæller om det. Alt det bedste fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Jeg var her, jeg er her, og jeg vil være her fremadrettet. Uanset.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Helt enkelt…! JA. Jeg elsker dine ord, din retorik og at du præcis ikke er som alle andre.. det faktisk det bedste ;)…

    Spørgsnål: vil du dele hvor du var til møde? Jeg har en meget tæt på mig, som virkelig kunne have brug for det samme. Tanker herfra ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Med hele vejen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Du kan tro at jeg gerne vil fortsætte med at følge med her – du skriver fantastisk og rammer noget hos mig hver gang, noget at tænke og reflektere over og det synes jeg vi alle har brug for.
    Tænker på dig og Alfred og hepper alt jeg kan på jer og jeres lille familie – og har en enorm tiltro at det hele vil løse sig for jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er med dig hele vejen, du var med i mit mørke og jeg ved du finder lyset , på den måde der er bedst for dig !

    Og jeg er SÅ glad for vi er flere der ikke skriver om glitter og regnbuer hele tiden men os om det som nogengange kommer ud af røven på os : LORT !

    Kærlig hilsen herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er med! Jeg har bare været mundlam over al det du har og går igennem, men jeg håber for alt i verden af det går fremad nu, også selvom det går langsomt. Og jeg håber sådan at du fortsætter dine skriverier – uanset hvad de omhandler, for du er et talent inden for det at skrive. Og du er også en skøn person <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • H.

    Ja, jeg går ingen steder. Vil ønske at du ikke skulle gå alt dette igennem, det er så forfærdeligt. Jeg frygter hver dag at min datters far skal finde på flere løgne som gør at han kan tage hende fra mig. Du er så ærlig at det giver mig gåsehud og jeg håber sådan at du og Alfred ser hinanden – at I ikke er splittet fra hinanden hele tiden 😢

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har læst med længe, og jeg bliver ved.
    Kan slet ikke forestille mig, hvilket mareridt du gennemlever. Al mulig kærlighed i din retning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • You’ll never walk alone ❤️
    Og du er vigtig, både her i blogland og ude i livet. Jeg følger med videre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Selvfølgelig følger jeg stadigvæk med, og det bliver jeg ved med. Du er nok den mest ærlige blogger som jeg følger, du åbner op for de svære ting og du sætter ikke noget glansbillede op. Jeg kæmper selv med svær angst, så det er befriende for mig at læse en blog, hvor der bliver snakket om de hårde ting også, fordi ja livet kan fanme være hårdt, og nogle gange kan man føle sig ret alene med at have det dårligt når man kun ser blogge som omhandler sko, rejser og boligindretning og masser af glade tekster, men sådan er livet jo bare ikke altid. Der skal være plads til at skrive om lige hvad man vil, om det er at man har fået en ny sofa eller om ens dag er så hård, at bare det at stå op af sengen, kan føles som en kamp. Jeg har fulgt med i flere år hos dig, og det er fordi du er ærlig, så bliv ved med at være det, fordi selvfølgelig er der plads til din ærlige blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Taja

    Alt for mange blogs er blevet kommercielle glansbilleder – og det er da også helt fint. Men der er plads til alle – og selvom du ikke skriver indlæg så ofte så betyder det blot at dine blir læst først, når de så er der, fordi de er ægte pg ærlige. Jeg er der også – også når det kommer til at gå den rigtige vej igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte Hansen

    Tak fordi du er så modig! At du stadig står op! Jeg synes du er helvedes stærk! Her er min virtuelle hånd at holde ! Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Håber på alt det bedste for dig og Alfred❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Barbara

    Jeg er også med hele vejen Trine ! Også til det grimme! Håber det bedste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg læser det hele 😊 Tak fordi du er så ærlig! Og held og lykke – hedder det det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Der ER plads til dig! Præcis som du er!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg skriver normalt aldrig kommentarer, men vil alligevel sende dig en hilsen. Selvom jeg ikke kender dig, så sender jeg dig tit en tanke ❤️ Håber det bedste for dig! Jeg er med dig hele vejen – og kender godt til det skrøbelige sind.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann Sofie

    Jeg er med – hele vejen..! Tak fordi du deler..!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Ja, selvfølgelig er jeg med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilja

    Kæmpe krammer til dig! Jeg kommenterer normalt aldrig nogle steder, men jeg vil gerne lade dig vide, at jeg så absolut stadig er med 💚

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene P

    Kære Trine,
    Jeg er med dig og har ikke tænkt mig at gå nogen steder. Du skriver gudsbenådet og ærligt, hvilket jeg elsker – TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise B

    Jeg har fulgt dig siden før du blev gravid, og jeg bliver lige hvor jeg er ❤️ Savnet du gennemgår, kender jeg ikke, men angst, stress og depression er jeg lige midt i. Der er plads til dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Tak for din ærlige blog!
    Mange kærlige knus til dig og din lille søn ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg synes du er så modig, og jeg er med fremover. Du skriver så smukt og ærligt at det kan mærkes, og dine skriverier får mig til og stoppe op, mærke efter og reflektere, over mit liv, min verden, mine medmennesker og det er det du kan. Du rammer aller dybest inde.
    Alt det bedste❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg er også med dig <3 Du fortjener alt det bedste, og jeg vil gerne følge din rejse derhen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    ❤️ jeg er med ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Jeg er her stadig og hepper på dig 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Jeg er så meget med Trine! Dine ord er vigtige og du skriver så fandens godt, du berører folk med dine ord og du er velformuleret! Sender kærlighed din vej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frk. C

    Jeg har været med på bloggen fra (næsten) start. Jeg er her endnu. Lytter og siger tak. Tak for at du deler ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikkke

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg her altid været og vil altid være med på din blog. Får helt ondt i maven af at tænke på hvor du er, sender masser af god karma og støtte herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Ja, ja, ja og atter ja. Der er plads til og brug for dig og jeg vil følge med så længe jeg får lov. Tak for at dele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Der er så meget brug for dig og din stemme! Vi er mange som kan genkende det svære, som man desværre sjældent får med på blogs. Jeg hepper på dig og læser med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg vil også så gerne læse med hos dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Jeg har læst med længe. Jeg kan næsten ikke læse med nu.. ikke fordi du kæmper, men fordi du ikke har samvær med dit barn. Det er næsten for barskt at læse, så jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det er at gennemleve! Jeg håber virkelig det der overvågede samvær ophører NU og at I som minimum kan komme tilbage til sad der nu virker for jer alle tre… og ikke kun en tredjedel af jer. Av det river i mit skilsmissebarns hjerte! Held og lykke i ACA eller den gruppe du nu har været i. Det virker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja Grubbe Weiss

    Tak og i lige måde, jeg har virkelig også brug for dig og det allervigtigste: at nogen deler så man ikke føler sig alene. Jeg er fuld af beundring for din evne til at udtrykke følelser og sammenhænge så jeg føler mig genkendt. I nat lå jeg vågen og tænkte på dig, og delte dine svære og tunge følelser….det er en meget barsk og hård omgang, som stadig sidder i kroppen på mig. Jeg er glad for at læse om din oplevelse igår. Tak og på genhør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Jeg er så meget med – TAK fordi du deler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina H

    Tak fordi du deler!
    Jeg er med dig! Din blog er ikke en af dem med flest indlæg, men hver gang der kommer et indlæg, så rører du mig som læser. Jeg kan mærke dig fordi du er ægte – også selvom vi ikke får alt at vide. Og det skal vi heller ikke. Det er din blog og du skal bruge den på den måde du får mest ud af det.
    Jeg er bare glad for at jeg får lov til at læse med.
    Jeg hepper på kvalitet (dig) over kvantitet <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Virtuel krammer herfra! Jeg er med fremover 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sasha

    Jeg følger fortsat med. Jeg er så glad for at du vil dele. Tak for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christel

    Jeg er så meget med. Hele vejen. I det mindste kan du få lidt virtuel støtte. Har aldrig skrevet én eneste kommentar til ét eneste indlæg på nogens blog. Overvejede slet ikke at lade være med at slrive denne kommentar. Jeg har fulgt med siden Alfreds fødsel, og jeg bliver ved længe endnu. Så længe du har et behov for denne ventil. Du skriver som ingen anden, og i dette sukkersøde univers er du den ægte vare. Kæmpe stor virtuel krammer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For din skyld ville jeg ønske, at du havde flere positive historier at dele. Men jeg hænger gerne på og lægger ører (øjne) til at det hårde og barske du har på hjerte.
    Ønsker dig alt det bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Jeg har fulgt dig fra starten og skal bestemt ingen steder ❤ #ityktogtyndt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lulu

    Din rå ærlighed og autencitet har været yderst savnet! Jeg er med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Selvfølglig er jeg med – også med bidrag fremover 🙏🏻❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Jeg har også været med fra start og går heller ingen vegne- og har SAVNET dig og været bekymret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Ja. Ja! Jeg har været en af de “stille følgere” herinde, og aldrig kommenteret eller givet lyd. Men det betyder ikke at jeg ikke har læst, følt, grinet og nogle gange haft ondt i maven med dig. Alt hvad du fortæller er gribende, og det støtter og hjælper mig, da jeg selv føler jeg står midt i ragnarok lige nu. Inspirerer er egentlig nok det mest korrekte ord, for det gør du, også når du fortæller om at have ramt bunden. Så selvfølgelig følger jeg (og mange andre af de stille læsere, er jeg sikker på) med og er klar på at læse mere! Både om det gode og det svære. Et stort kram til dig. Fuck, hvor er du den vildeste fighter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Der vil altid være en plads til dig. Der er en helt særlig ærlighed og nerve som gemmer sig i hver en linie i dine tekster, både i de svære perioder, men også når livet er lidt lettere.
    Jeg håber der gemmer sig ro i din nærmeste fremtid, på alle fronter. Og en varm barnehånd i din at falde i søvn med. Jeg hepper på dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Jeg læser med. Uanset hvad. Du har noget på hjerte, som jeg gerne vil lytte til. Du har autenticitet. Der er bestemt plads til dig. Mere end plads. Brug for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Du er pisse-hamrende, møg sej ❤️
    Jeg er med, din blog er sin blog, og jeg er bare glad og taknemmelig for, at du vil dele dit liv med os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisi

    Tak! Tak for dig og tak for alt du deler 🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Alle mine tanker til dig ❤️ Læser gerne med og håber livet snart går din vej…. 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Beck Gosvig

    Jeg vil virkelig også gerne stadig læse med og støtte op! Jeg har fulgt med nærmest fra dag ét og gør det fortsat med glæde hver gang jeg ser at du har udgivet et nyt indlæg!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    ❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Kære Trine
    Jeg vil så gerne læse med fremover. Dine evner til at formulere dig, din ærlighed og åbenhed er en gave for dem som læser med. Du viser at livet (også selvom man er kendt blogger), sjældent går uden store og små bump på vejen. Vi oplever alle bump, men ofte holdes de skjult..
    Jeg selv italesætter altid det der er svært eller tabubelagt, både for at for bekræftet at der er andre end en selv – at man ikke er alene, men også i et forsøg på at gøre op med ‘at alle skal leve i et glansbillede’.
    Jeg ønsker dig alt det bedste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg er også med! Seje og ærlige dig, sender tanker din vej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Kære Trine. Jeg har læst med igennem et bryllup, en skilsmisse og et nyt liv. Og jeg er stadig med og håber alt det bedste for dig. Ane

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er med dig og vil stadig gerne læse med. Tak fordi du deler 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg tror vi er mange der er 100% med dig – med alt hvad du har på hjerte.
    Vi har så uendelig meget brug for en modvægt til alt det glitter og overflade.
    Du kan gøre en forskel for mange med din ærlighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Tak for dig! Fordi du deler alt det som så få tør at dele. Fordi du kaster lys på de emner som ellers lever skjult og gemt. Fordi du gør tingene på din egen måde. Fordi du lukker os ind, selvom der ikke altid er pænt og ryddet op. Fordi du gør alt, hvad du kan for at komme videre. Fordi du gør det godt. Fordi man kan mærker helt ud gennem skærmen, hvor højt du elsker Alfred. Fordi du stadig er her! Kære Trine – jeg håber, du bliver her på bloggen, så længe den bidrager positivt til dit liv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg er også med! Jeg ville slet ikke kunne slippe dig. Jeg ønsker dig kun alt det bedste – om nogen fortjener du det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Selvfølgelig vil jeg læse med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Selvfølgelig er jeg (fortsat) “med dig” – altid, uanset! <3 Pas godt på dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Har læst med længe, og det vil jeg fortsætte mig. Din blog er den eneste, hvor jeg gider læse hvert indlæg – fortsæt endelig.
    Alle de bedste tanker din vej 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg har også fulgt dig længe, og følger dig også gerne. Respekt for din evne til at kæmpe. Du er sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra Melskens

    Jeg har fuldt dig i tykt og tyndt i 5 år og vil glæde mig til mere nyt fra dig 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg har fulgt med fra starten og skal absolut ingen steder ❤️ Jeg elsker hvordan du formulerer alle livets aspekter og jeg beundrer virkelig din evige evne til at rejse dig. Du gør det godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Jeg vil rigtig gerne læse mere. Uden at jeg er sikker, lyder der som noget om codependency i den dér forening, hvilket jeg selv er i gang med et forløb omkring. Når man får øjnene op for mekanismerne, er der virkeligt mange omkring én, der på den ene eller anden måde er medafhængig/codependent. Så jeg tror at din fortælling om din vej herfra vil gavne mange! For genkendelse er så uendeligt forløsende. Kh Therese

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg er læser med og følger med – altid! Johanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg læser stille med i din medgang og modgang. Det er sørme en barsk tid i disse år, så ektra tak for at du deler alt det smertelige. Så ked af at det er blevet brugt imod dig. Jeg følger i tykt og tyndt og ønsker dig det bedste på din vej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Du må ikke stoppe! Ikke at være alene går også den anden vej: dine historier hjælper til den følelse. Jeg er med, altid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg har været her fra dag 1 og er her endnu.. og vil være det til den dag bloggen ikke eksisterer mere! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg hepper på dig og vil så gerne læse alt du skriver!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie L

    Jeg har læst med i mange år, og jeg holder ikke op. Sender alle de bedste tanker til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg er så meget med dig….
    TAK. Fordi du deler!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Bliver så rørt af dine ord og din situation. Selvfølgelig er vi her! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Ja selvfølgelig følger jeg fortsat med. Jeg synes, det er vigtigt, at der er plads til dig. I blogverdenen – og for guds skyld også i jeres søns liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Jeg har læst dine ord helt fra første færd. Jeg er med dig i dine tekster og tanker. Det knuser mit hjerte at læse hvad du gennemlever. Du er om noget et stærkt menneske, selvom du sikkert ikke føler sig sådan. You’ll never walk alone. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Skriv! Skriv for fanden! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Overgaard Nielsen

    Jeg er med … hele vejen. Du er virkelig den vildeste fighter og Alfred kan være stolt over, at han har sådanne en stærk mor. For det er du. Stærk!
    Det kan kun gå en vej nu – freeeem, for helvede.

    Måske du kunne overveje at hjælpe økonomien på vej ved eks. at holde foredrag? Jeg er sikker på, at mange vil være taknemmelige for at høre dine tanker på andet end “papiret” og så synes jeg stadig du skulle skrive den bog. Du skriver så fint. Så ægte.

    🤘🏼 Herfra en anden drengemor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg vil altid læse med <3

    Du er den eneste blogger, jeg har læst, hvor det skinner igennem, at du virkelig vil blogge. Ikke for at fortælle om et nyt Daniel Wellington ur eller et samarbejde med et rejsebureau. Du vil det her. Og du skriver så smukt <3

    Du får lige en sætning med på vejen, som min far altid siger til mig, som er så banal, men alligevel rigtig.

    Du er god nok <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg er så absolut med ❤ dejligt at høre fra dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Ja <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Trine. Jeg kender dig ikke, men jeg kender dig. Og jeg kender angsten. Jeg kender depressionen. Jeg kender frygten for igår og i dag og i morgen. Den totale udmattelse. Følelsen af at give fuldstændig slip. Kontroltab. Og Trine. Jeg kan se mig selv i dig. Jeg ser din styrke og din vilje. Din kraft. Din kamp. Og jeg er så ked af alt det, du skal igennem. Og jeg er mega stolt. Af dig og af mig og af alle de andre der kæmper. Trine, vid at du ikke er alene. Aldrig. Vi er mange som har din ryg. Jeg er lige her. Tak fordi du deler <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Tak fra mig for den kommentar, den vil jeg prøve at bruge til noget godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • LORTEMOR

      Også tak fra mig – til alle egentlig, kan bare ikke overskue at svare på dem. Måske kommer den energi en dag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      En lille metakommentar. De sidste dage har jeg gået og spekuleret over hvad, der i første omgang ledte mig til tasterne. For som så mange andre i denne tråd, var dette min kommentardebut udi bloggerverdenen. Og så gik det op for mig hvad denne blog kan. Hvad du kan med dine ord, Trine. Du kan samle mennesker på tværs. Og du kan, som den rene Messias, få de tavse i tale. Det er altså en pænt vild superheltekraft at have <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du er den eneste blogger jeg følger. Fordi du er den eneste der fremstår som et menneske. Et rigtigt menneske med fortid, nutid og fremtid, med fejl og mangler og fantastiske evner. Som fx at være en god og kærlig mor overfor din søn. Og til at skrive.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Beklager.